Søg i denne blog

fredag den 16. december 2016

Mon det bliver jul?

Kan det godt blive jul, selvom:

  • kalenderlyset kun er nået til d. 8, d. 16.12?
  • der kun er taget tre kasser julepynt ned?
  • ynglingsjulepynten lå IKKE i en af de tre kasser?
  • der er kun spist risengrød én sølle gang i december?
  • jeg har ikke været til en eneste julefrokost?
  • Sneen mangler (måske heldigt nok for den daglige transport)?
  • jeg har kun spist tre æbleskiver i alt i hele december?
  • der er overhovedet ingen adventskrans?
  • Jeg har ikke set et eneste afsnit af hverken den ene eller anden julekalender og aner derfor ikke, hvad de hedder eller hvad de handler om....?
  • Jeg har købt de julegaver jeg kunne finde på, men mangler stadigvæk cirka halvdelen af den forventede portefølje?
  • kagedåserne er helt tomme?
  • jeg skal arbejde til og med d. 23.12?

Billedet er fra sidste år. Vippenisserne er ikke pakket ud af kaserne i år.........








mandag den 28. november 2016

Siden sidste blogindlæg


kom sommeren og gik igen og det samme gjorde efteråret sammen med al tiden og så var det pludselig vinter og julen er nu meget tæt på.
Jeg ved ikke, hvordan det præcis skete. Når man skal passe arbejde, børn, dyr og det løse og også en gang imellem er nødt til at kravle lidt i hi, fordi krav og forventninger og indtryk vælter én, så bliver det desværre lidt hurtigt lidt småt med den der tid. 
Jeg synes, at 2016 har været noget af en oplevelse. Ikke på den dårlige måde, bare en tur med meget fart på.
Turen startede med noget utilfredshed, allerede i slutningen af 2015. En tydelig følelse af, at jeg var på vej hen mod et eller andet sted, hvor jeg vist ikke skulle/ville/kunne være, uden at slå nogle knuder.
Et sted, som gjorde mig til noget, som jeg ikke så godt kunne lide. Et sted hvor en snert af noget, måske ikke ligefrem ligegyldighed fik lidt for godt fat. Ligegyldighed er nok skudt lidt over målet, måske var det mere fraværet af passion, mening og en friskhed, der stivnede? Det gjorde mig i hvert fald til en udgave af mig selv, som jeg ikke helt kunne genkende (eller holde ud.)
Den slags skal der handles på, også selv om man ikke kender vejen. Den må komme efterhånden. Det kan godt være, at hen i mod motivation oftest er, at foretrække, men i en snæver vending, så må væk fra motivation være brændstoffet. Så er det bare at håbe på, at der kommer et paradigmeskift og hen i mod tager over. 
Jeg er glad for min nye arbejds-verden og at jeg gik, i stedet for at blive hængende længere og prøve at udtænke hele vejen hen mod et nyt ukendt mål.
Jeg arbejder flere timer og har længere transporttid, men det føles egentligt ikke sådan. Trætheden og tristheden er ikke længere et grundvilkår i min hverdag. 
Jeg er fint tilfreds lige nu og det er godt, selvom skiftet måske var fremprovokeret mest af en jeg-kan-ikke-blive-her-længere-følelse. 
Vi var bare vokset fra hinanden, det ellers udemærkede job og jeg. Sådan går det måske nok bare nogle gange, når tiden går, uden at blive bemærket voldsomt. 
Så var det bare dér, det og jeg endte.
Vejen væk var ikke så svær, sikkert fordi den var så nødvendig, men jeg synes dog nok, at det der med at være ny er lidt svært, selvom det også er godt. 
Det er godt, at se sig selv og blive set med friske øjne. 
Men det altså også været svært og med tanker i kø om, i hvor lang tid, man egentligt kan tillade sig, at være ny?
At gå fra, at være en-af-de-gamle,-der-ved-hvad-vi-plejer, til at være en hjælp-hvad-stiller-jeg-nu-op-med-dette-her? Jeg må hellere spørge. Igen. Igen og IGEN! 
Bevares, de tager det pænt alle sammen. Det er kun noget jeg slås med. Fordi jeg jo så gerne vil kunne finde ud af det. Give mening og være med til at løfte og gøre en forskel
Men jeg synes faktisk, at det er svært og ind i mellem tænker jeg, at må der s.. da snart være noget/det meste, der er rutine? At nu gør jeg bare mit arbejde, fordi jeg ved hvordan, uden slinger i valsen..........Og så kommer der lige en bølge ind fra højre, som ikke lige passer ind i formen. 
Så spørger jeg lige igen. Og igen og igen. 
Men der er da også flere dage, hvor jeg synes, at nu er den der da. Erfaringen. Genkendelsen. Forskellen.
Det er godt og fylder heldigvis mere end besværet og usikkerheden ved at være ny.
Men der har været nogle kolbøtter på turen. For hvad er jeg, når jeg ikke er, hvad jeg plejer at være? 
Jeg prøver, at være den, jeg rigtig gerne vil være. Nogle dage gør det mig tavs og træt og sur og urimelig og pivet og ked af det. 
Det er de dage, hvor vejen fra hvor og hvem jeg er, er ret langt fra hvad og hvor jeg gerne vil være.
Og der er heldigvis også dage, hvor det meste falder i hak og der er udvikling og fremdrift og ro og rigtighed og nok af det. 
Og sådan gik der så lige et halvt år, med at være ny og med at slå kolbøtter, men en af de ting jeg har savnet mest, mens jeg har været ny og slået kolbøtter er Haveheksen og hun skal derfor opprioriteres. Som om det kunne gå den anden vej?
Men hun skal opprioriteres, fordi Haveheksen er en del af det, jeg gerne vil være. Jeg savner at finde på og fortælle og kigge tilbage, gå en anden vej, finde på noget andet, fortælle lidt, kigge lidt mere og gå lidt mere.
Og derfor er det heldigt at lige om lidt, så er det jul og den skal jo helst være, som den (nogenlunde) plejer at være, så der er rig mulighed for at være, som man plejer, finde på og spejle sig i genkendeligheden. Lige nu er alt godt, genkendeligt og spiseligt.

tirsdag den 31. maj 2016

Godmorgen;)



Godmorgen - Det er vildt hyggeligt, at spise morgenmad sammen med dig;)
Også selvom det er en ret tåget morgen.......


søndag den 29. maj 2016

Det der virker i maj....


Så gik der lige igen to måneder og en lille sjat igen.... Jeg vil ikke igen underholde med, hvor travlt jeg har.....Jeg vil bare fortælle, at der er meget, der er ret godt i maj. Jeg elsker maj, især når hun viser sig som en forsmag på sommeren.
Jeg drømmer om lyse sommermorgen med dug i græsset, lange lyse sommeraftener, sommerdufte, god tid (som om), morgen- og aftensmad på terrassen, mængder af tomater i drivhuset og dovne fridage med gode bøger på græsset og en hel masse andet.
Jeg bliver bare et noget bedre menneske af og med sollys. 

Syrener. De er duften af maj. Jeg har lyselilla og mørkelilla, stående i skel og hegn, så jeg mangler faktisk nogle kultiverede hvideJeg skal bare lige udtænke hvor de skal stå.

Akelejer. Fine små skørter fra hvid over rosa til lilla. 
De selvsår sig alle vegne og de allerfleste får lov til at være hvor de vil. Jeg har aldrig plantet en eneste. Har jeg gjort noget, så er det måske at ryste lidt frø ud fra en tør frøkapsel, men de var i haven før jeg kom og de klarer sig helt fint uden min hjælp. Akelejer blander sig med alle naboerne så farverne i samlingen skifter lidt fra år til år.

Matriklens smukkeste træ, Blodbøgen er igen klædt i en grønlig mahonie. Senere på sommeren er den helt mørk.
Fantastisk sted at lave ingenting. Vindens susen i trækronen og solen spil igennem bladene. Selv en mindre regnbyge kan den faktisk godt holde væk, hvis man sidder inde ved stammen. 
Tak til dem, der en gang for ret længe siden, plantede den lige der.

Pizza og rødvin på aftenterrassen med kig over naboens kornmark. Svalerne flyver lavt på jagt efter insekter. Dem er der ingen billeder af. De kan ikke stå stille i luften.


Koldskål! Elsker sæsonen for koldskål.

Frk. KIA. Min nyeste ven. Hun er så lækker og dufter så godt af helt ny bil. Hun er spækket med mængder af digitalt isenkram, hvoraf jeg cirka forstår og kan bruge lidt under halvdelen.....men anlægget er godt og hun kan også finde og afspille min Spotify playliste. Jeg er vild med hende.

Min nye vej på arbejde er så pæn. Jeg bliver aldrig træt af skovene omkring Sorø. Er jeg i tidsnød, så bliver det ad motorvejen, men der er jeg ikke alene om morgenen, så jeg foretrækker absolut landevejen. 

Maj er så godt og jeg har også store forventninger til juni:)

fredag den 18. marts 2016

Min blog har ligget underdrejet i to måneder......

To måneder......Det er godt nok lang tid. Det er tid til at støve af og lufte ud.

Det er ikke fordi, jeg ikke har lavet noget i den mellemliggende tid.
Jeg har faktisk løbet ret så stærkt i mit lille hamsterhjul.
Så stærkt, at alt hvad der ikke lige havde direkte positiv indflydelse på løsningen af den daglige hjemmelige logistik og/eller var arbejdsrelateret har været sat på hold.
Herunder blogskrivning og fri leg i sykontoret.
Det har dog egentligt været ok. Travlt og hektisk, men ok. Det kan være i orden med mig, at der er sådanne perioder, bare jeg kan se mig ud af dem igen indenfor en overskuelig tidshorisont.
Jeg kan godt løbe rigtig stærkt og jonglere med voldsomt mange bolde i perioder, men så skal der også være perioder med absolut her-skal-ikke-ske-andet-end-hvad-jeg-gider bagefter. Sådan en nærmer jeg mig heldigvis nu. 

Men nu er alt jo alligevel ikke gået op i logistik og kalendere.
Jeg har bl.a  også været til barnedåb. Der er noget så fint og sprødt over et lille nyt liv, der sådan helt officielt får sit fine navn bekræftet.
Og så minder det en tudsegammel Haveheks om, hvor længe siden det var at det var mig, der stod med sådan en lille bitte lækker sag.......Og så noget om små børn - små problemer og større børn og større problemer.......og bla bla bla bla. Jeg er dog ikke så gammel, så jeg siger det højt til nybagte forældre. Jeg tænker det kun og bliver så en smule sentimental. Lige dér, har jeg nok de tydeligeste beviser på, at tiden løber stærkt.

Jeg har ikke holdt vinterferie - Jeg kom lidt sent til kalenderen og så var der lige pludselig andre, der havde lagt billet ind på den slags frihed. Det var helt ok.

Jeg kan godt li' at være på arbejde i ferier. Det store hus har en helt anden og roligere puls, når over halvdelen af arbejdsstyrken ikke er i kontorerne.
Og med teenagere, der begge to er gode til at holde ferie med den slags indhold, som store børn selv putter ind i deres ferie, så var der også god ro på den hjemmelige matrikel. 
Der blev fyldt op med heste, veninder og ældste teenageren fik såmænd også lov til at holde en mindre fest. 



  Fra udestuen dagen derpå

Man kan kun være lykkelig for flere fløje i huset og døre der kan lukkes tæt i. Musikken er bare høj og larmende og for at snakke sammen i larm råber man da, bare højere.......
Fatter det ikke, men historien gentager vel bare sig selv. Jeg tror heller ikke, at mine forældre forstod min (højlydte) musik smag. 

Og siden sidst har jeg også sagt mit job op. D. 15.3 havde jeg været ansat i 9 år og nu er der så kun tre arbejdsdage tilbage. Derefter skal der holdes noget påskefri og fra d. 1. april skal der krydses en anden kommunegrænse.
Beslutningen er så rigtigt. Jeg glæder mig vildt og er ved at dø lidt af skræk på samme tid. Men det bliver så godt. Jeg trænger til nye udfordringer. og jeg håber så bare på, at min samlede pulje af erfaring får mig igennem den første spørge Jørgen-tid uden, at nogen synes, jeg er fuldstændig håbløs.
Jeg har allerede fyldt mit bedste bolsje glas op helt op. Der er nemlig ofte noget med at de kontorer der har slik ofte er de bedst besøgte og kan jeg ikke hjælpe med noget fagligt, kan jeg da altid tilbyde et bolsje.

Tre arbejdsdage, så er der påskeferie med meget få planer. Må det blive en påskeferie med masser af solskinsdage.







mandag den 18. januar 2016

Jeg er måske med igen

Jeg er (måske) med igen i den elektroniske verden......I hvert fald lykkes det at få rystet billeder ud af hukommelseskortet og Frk. HP ser også ud til at være til at samarbejde med igen.
Januar ser ud til at være til at håndtere, efter en lidt skæv start.
I dag var en fin sprød morgen og så er der flere fordele ved at møde sent.
En af dem er, at det er muligt, at aflevere mindsteteenageren i skole og så lige fortsætte ud til stranden.
Jeg elsker, elsker, elsker altså stranden, måske især udenfor sæsonen. 
Ikke, at jeg ikke gerne deler med andre. Det gør jeg skam. 
Jeg tænker bare bedst nogenlunde alene........

Der ligger sne og der er frost. Ikke voldsomme mængder, men bare lige nok til, at det er helt rigtigt. 


Et fint lag sne 


Sne og frost gør det meste smukt og poetisk og så lige tilsat den smukkeste himmel med de fineste farver. Så bliver morgenen næppe pænere. 


Bølger mod frosset tang og iskant. Jeg bliver aldrig træt af lyden af bølger. 


En smule vand er blevet fanget bagved en sandbanke og frosset til de fineste mønstre.

Helt alene.


Noget af det allerbedste er, at selvom jeg næsten kommer på strand hver dag, så ser den hver gang anderledes ud. 
En lille bugt her. En lille tange der og i morgen er det væk eller genopstår et andet sted på en anden måde.


Det ér koldt, men jeg siger det bare.....Det er SÅ godt for mit mentale vaterpas. Det står helt lige efter sådan en tur.
Så er jeg er fuldstændig klar til resten af dagen.

søndag den 10. januar 2016

2016, Vi havde da en aftale......?

Kære 2016
Jeg mener, at vi havde lavet en aftale? En aftale, noget i retningen af, at nu skulle det være sjovt eller i hvert fald sjovere, lidt mere legende og let end 2015? 
Det er muligvis mig, der ikke har præciseret mine ønsker. Muligvis mig, der ikke klart har defineret hvad sjov eller sjovere er. 
Jeg tager gerne det meste af skylden for vores misforståelser, men skal vi ikke lige prøve igen?
Sjovere er nemlig ikke, at: 

Ældsteteenageren er ramt af mellemørebetændelse. 
Hun har aldrig været ørebarn, men er nu for anden gang, som 16 årig, ramt af det skidt.

Jeg har både nået en mindre omgang influenza og en gang blærebetændelse.
Derfor måtte jeg melde mig syg og gik derfor glip af et seminar, som jeg faktisk havde glædet mig ret meget til!

Hukommelseskortet i mit kamera driller. Det vil ikke rigtig uden kamp ryste billederne ud og over på computeren.

Og computeren, min elskede miss HP........Hun har været gået i sort det meste af tiden i 2016. Hun er meget ustabil. Lige pludselig slukker hun bare. Helt ned. Sort skærm og vælger så selv, hvornår hun måske vil prøve at lyse lidt op igen. Det er ikke nødvendigvis samme dag.

Og jeg kan ikke engang låne mig til en computer. Mindsteteenagerens bærbar led en trist skæbne sidste weekend, da den smuttede ned fra hendes seng......Den faldt sammen med hendes dyne, men det var ikke helt nok til, at afbøde faldet ned på klinkegulvet. Lige der ville jeg måske godt have haft et gulvtæppe beklædt gulv, selvom jeg generelt er begejstret for vores klinkegulve.......

I slutningen af 2015 slukkede min gamle Samsung mobil. En dag valgte den bare, at opgive og forblev slukket.......
Heldigvis lå der en ny fin Samsung under juletræet. Til Heidi, fra Nissen stod der bare på til- og fra mærket......Det pudsige var, at både Skovtroldens og Nissens håndskrift var ret ens? 
Frk Samsung holdt 5 dage, så nægtede hun at virke.....Der var panik hos begge børn den dag. Ikke at kunne få fat på moar, med hastende emner......Frk. Samsung er dog vist nok klar igen.

Lige nu blogger jeg fra Skovtroldens IPad. Den er god at læse nyheder på og slå hurtige ting op på, men jeg bliver næppe rigtig gode venner med den til skriveting og bloggerier. 
Så 2016 det er bare ikke en holdbar løsning. Jeg vil så gerne have miss HP tilbage i topform.

Vejret kan man altid snakke om. 2016, du har været så fin. Smukke sol op- og nedgange. Flotte skyer. Is på vandpytterne. Frost på træer og i græsset. Smukke og beroligende bølger ved stranden. Tilpasse mængder af snedrys. Nok til at det ser nogenlunde hvidt ud, men ikke mere hvidt end der kan køres på vejene. I like. 
Men vinden, 2016? Det har blæst så vildt koldt fra øst. Ikke den vindretning, det gamle hus på marken bryder sig mest om. 
Her ligger vi ikke i læ fra noget som helst. Flere hundrede meters tilløb, får vinden til at blæse sine negative kuldegrader ind på det gamle murværk. Her er ingen hjælp, at hente. Ingen formildende omstændigheder. Huset må klare sig selv og det holder, men det har godt nok svært ved at holde varmen.

Så alt i alt 2016. Skal vi ikke prøve at genstarte? Jeg synes, det her har været lidt for meget op ad bakke! I morgen er det mandag og så er der en ny uge med nye chancer, ikk'?









fredag den 1. januar 2016

Januar - Første måned i et nyt år

En hel ny og ubrugt kalender ligger klar til at notere nye oplevelser og nye drømme i.
Ja, jeg er stadigvæk så gammeldags, at jeg godt kan lide en rigtig papirkalender, som jeg kan bladre frem og tilbage i.......

Selv om Januar er den første nye måned er hun stadigvæk en del af vinteren.
Jeg håber, at Januar viser sig fra sin knitrende sprøde side. 
Snedækkede frostdage med høj sol. Ikke snestorme og ikke regn og blæst, men snedækkede marker med spor af harer, katte, hunde, fugle og måske en enkelt ræv.
Morgener med magiske spor af nattens frosne dug, som hænger i smukke krystaller.
Skarp gul sol, der ikke varmer meget endnu, men alligevel sender sine stråler ned og spejle sig i sneen. Den lover, at det fra nu af, går frem med lyset og varmen. 
Det har været solhverv og selvom det ikke føles sådan, så er solen altså på vej tilbage til vores side af jorden.

Jeg skrev her om nytårsforsætter og drømme for et nyt år. Som noget nogenlunde nyt vil jeg hver måned lave en liste med oplevelser som jeg gerne vil nå i løbet af måneden.
De er både for sig selv og som delmål for et endeligt mål længere ude i fremtiden.
Jeg tror nemlig på, at små sejre giver store resultater.
Jeg har nogle større drømme og ønsker for 2016 og de er ikke alle nogle jeg lige kommer til. Ved nogle af dem skal snuden være i sporet i en længere periode for, at de skal lykkes og for ikke at komme alt for langt ude for sporet, så motivationen og retningen smutter i hverdagen, så er de delt op i mindre bidder.
Så kan jeg hele tiden mærke om jeg er på rette vej