14 dage siden sidst

I dag er det sørme 14 dage siden, at jeg sidst postede et indlæg. 
Det er såmænd ikke, fordi jeg ikke tænker jævnligt på bloggen, for det gør jeg. Faktisk sker det ofte flere gange om dagen. 
Det er heller ikke fordi, jeg har mistet lysten til at skrive noget......Overhovedet ikke. Det er bare det der med tiden, energien, overskuddet og overblikket.
Det er sådan lidt væk i øjeblikket. Og det øjeblik har så varet i i hvert fald i en måned, men alt er vel nogenlunde relativt...
Jeg ved godt, hvor jeg har været på vej hen, for jeg har været der før og det er slet ikke et sted jeg vil være i nærheden af igen.
Derfor bliver de små smuler af energi også brugt på, at skabe nogle nye rammer. Ikke på vilkår om jeg skal ned med stress igen!
Efterårsferien har gjort godt. Der har ikke været de største planer. Jeg har faktisk overhovedet ikke haft nogle.
Teenagerne og Skovtrolden har fyldt lidt mere i deres ferieuge, mens min er gået meget stille og kun med meget få afstikkere ud i det omkringliggende samfund. 
En af de tydeligste tegn på, at jeg nærmer mig det rødt felt på mit stressbarometer er min aversion omkring andre mennesker og især om hvor tæt de skal på mig. Bl.a. H.A.D.E.R jeg, at stå i kø med andre mennesker i Fakta, ligesom jeg aldrig nogensinde kommer til at bo i et villakvarter med mennesker tæt omkring mig.
Heldigvis bor jeg jo ikke i et villakvarter, men langt ude på en mark, så langt hen ad (mark-)vejen bestemmer jeg jo selv, om jeg gider snakke med nogle eller om jeg bare vil være i fred. I øjeblikket er det mest det sidste jeg hælder til.
Men jeg kender turen og jeg kender også turen tilbage, så jeg er på vej. Fylder de gode oplevelser på, som jeg orker og husker min mindfulness praksis og at det er ok, at det hele er sort/gråt/trist i øjeblikket. Ingen grund til panik. Det skal nok vende, min fobi for andre mennesker bliver mindre og langsomt vender overblikket tilbage og med det kommer energien og overskuddet også så småt. 
Nu skal jeg bare lige øve mig i, at sige nej tak til de opgaver jeg har sagt fra overfor og at alt, både på arbejde og hjemme ikke afhænger af mig alene. Lige dér er der faktisk andre mennesker der kan, vil og må tage over, mens jeg lige passer mig selv. 

Solen har ikke vist sig i efterårsferien, men den er lige i nærheden og frisk luft hjælper også altid. 
I morgen aften er der en 40års fødselsdagsfest i kalenderen - ikke min, det er et par år siden...... og selvom festen i morgen har været lidt frygtet (Igen alt for mange mennesker) så glæder jeg mig faktisk også lidt til den og dét er et godt tegn på, at det går i den helt rigtige retning.




Kommentarer

  1. Søde Haveheks. Jeg tror, at du er på rette vej, når du kan skrive dette modige og ærlige blogindlæg. Og der er ikke nogen i vejen med ikke at orke alle andre. Alene-tid er også god tid. Og når man så i særdeleshed kan holde sig selv ud, så er det jo helt fint. Jeg nyder selv tit mit eget gode selskab -- sagt med et smil, men ment i ramme alvor.
    God weekend! Kh. Bella

    SvarSlet
    Svar
    1. Så dejligt, at jeg ikke er alene om at elske god alene-tid og være god til at nyde eget selskab. Jeg elsker det altid:)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag