Bodil Blæsevejr var en gimpe

Hun har skadet mit lille gamle drivhus mere end jeg umiddelbart havde fattet.
Det skal alligevel på sigt pilles ned og flyttes til en anden plads i haven, men jeg havde nu ikke lige tænkt, at det skulle haste:-(
Men det gør det, hvis ikke det skal vride sig endnu mere, med endnu flere knækkede glas som resultat.
Det største ØV er min store vinplante, som står derinde.Den har de allerbedste grønne druer.
Den var hundrede af år + en madpakke om at komme i gang, men da den så fik fat har den hvert år truet med at sprænge rammerne.
Sidst på sommeren føltes det, på trods af god og jævnlig brug af saksen sommeren igennem,  som at kæmpe sig igennem en mindre jungle inde i det lillebitte drivhus.
Men druerne var fuldstændig forrygende og må reddes for en hver pris!
Umiddelbart er mine nødhjælpstanker noget med noget espaliere af rionet, som må holde den fast i den facon, som udgør skelettet.
Det kunne godt danne "væg/loft" om/over en lille terrasse.........Der er lys og luft og plads til et lille bed.......måske med et par roser.  
Må ud i morgen med tommestok, papir og blyant.

Hvor var det dejligt igen at være ude i solen og tænk, at duften af våd jord med glimt af småbitte akelejer kan gøre en så tæt på lykkelig:-)

Kommentarer

Populære opslag