Lokke lokke lokke.........

Jeg lod mig lokke.......Ikke af frø, men da jeg var i Netto fik jeg øje på noget. Noget som jeg virkelig ikke kunne gå forbi.
 Eller først gik jeg standhaftigt forbi. Jeg skal nemlig IKKE have noget der indeholder frø/planter/haveredskaber/potter endnu! 
Og jeg var altså gået forbi. Havde betalt mine fornuftige varer, men vendte om lige inde p-pladsen og traskede tilbage til kassen. 

Der var en lille papreol med plastikbokse med småplanter af stauder i. 
Forskellige slags, men dem jeg ikke kunne undvære var to bokse med liljekonvaller og tre bokse hver med tre dagliljer hver til en tier stykket. 

Jeg har aldrig haft liljekonvaller, men nu bliver det afprøvet i skovbedet nede ved rode-skoven.

Det samme kan man ikke sige om dagliljer. Jeg har masser af dagliljer. Jeg elsker dagliljer. Dagliljer er fuldkommen fantastiske. Lige fra de bryder igennem jorden i det meget tidlige forår, over deres fine lysegrønne spinkle blade og så deres mængder af smukke blomster. 
En af mine absolutte ynglingsbeskæftigelser i haven er at pudse dagliljerne af.
Jeg ved ikke hvor meget daglilje man får for sammenlagt 30 kroner. Teoretisk 9 stykker, men det må komme an på en prøve.
Måske kommer de alle sammen, men er grimme som arvesynden? Så må de på komposten.
Måske kommer der slet ikke nogle planter ud af det? Så er tabet 30 kr og det går nok.
Måske får jeg nogle fine dagliljer ud af det og så vil jeg være lykkelig for mit lille køb.

Kommentarer

Populære opslag