Tiden går alt for stærkt

Er der nogen, der vil stoppe tiden lidt for mig?
Hvordan gik det til at Skovtrolden, Største teenageren og Haveheksen pludseligt befandt sig til et intromøde på en efterskole?
Skal jeg virkelig sende min store lille mus på efterskole efter sommerferien? Godt nok i 9. klasse, men alligevel? Så kommer hun jo ikke hjem hver eftermiddag? Og det er ikke mig, der skal kalde 10 gange på hende hver morgen inden hun kommer ud af sengen og kan gøres skoleklar? Hvem skal hendes lillesøster, så skændes med? Hvem skal hugge mine trøjer og smide dem på gulvet efter en kort prøvning? Kan den skole passe ordentligt på hende? Mon jeg kan få et lillebitte værelse, så jeg også kan komme med på skolen? Jo, jo, jeg ved da godt, at jeg kun befinder mig en lille times køretur fra hende, men alligevel? Mon hun kommer hjem i de fleste weekender? Kan hun følge med i undervisningen? Får hun nogle ordentlige lærere? Hvordan med hendes værelseskammerater? Roder hun mon ligeså slemt dernede, som hjemme? Har jeg gjort og sagt alt hvad jeg skulle, så hun er klar til et nyt kapitel? 
Hun håber vildt på en plads på skolen og jeg håber det lige så vildt for hende, for hun ønsker det SÅ meget og trænger lige så meget til det, men altså......Hold da kæft, hvor er tiden gået hurtigt! 
Så vent på mig Tid - Jeg er ikke helt klar endnu.......

Hun er da slet ikke klar til efterskole, vel?
Det her er jo taget sådan cirka sidste år eller var det mon i  år 2000? 

Kommentarer

Populære opslag