Fridags fredag

Jeg elsker fredage, når de falder ud som fridage. Det gør de i udgangspunktet, men der kan jo være undtagelser som de to sidste fredage. De trak begge to arbejdskortet...
Det gør denne her ikke! Den er en fridags fredag og solen skinner oveni købet.

Jeg har derfor etableret en lille slappe af plads i hjørnet af gården sammen med en af hundevennerne. Den anden hundeven, den i døren, foretrækker stolen i syværelses-kontoret.
Det er ok lige nu, men senere må den altså finde et andet sted, for der skal støvsuges. Syværelses-kontoret bærer kraftigt præg af, at den lille hund og en stor kat har slået sig ret permanent ned derinde. 
Så her fra min stol i sol og læ, er det egentligt bare at finde ud af, at fordele det jeg godt gider:
Sy videre på nogle kjoler, læse blogs, slappe af, læse i min bog færdig.
Og det jeg ikke gider: Feje og støvsuger gulvene for kilovis af hunde-/kattehår, vaske vinduer, ordne badeværelser og ordne bunker af vasketøj i udestuen.
Vi må se hvordan fordelingen falder ud i løbet af dagen.


Kommentarer

Populære opslag