Søndag formiddag

Jeg har sovet fuldstændigt vanvittigt godt i nat. Normalt har jeg ellers  svært ved at falde i søvn og er vågen 2-3 gange hver nat, men ikke i nat. Faktisk har jeg sovet så tungt, at jeg vågnede op med ondt i hovedet og nærmest krampe i kæber og nakkemuskler.....men det var ikke mere end hvad varmepuden, to hovedpinepiller og to timers ekstra søvn kunne ordne.
At indtage søndagen med en sjælden følelse af, at have sovet rigtig godt og nok er forrygende.

Solen skinner og morgenmaden blev indtaget i gården:

Bemærk blåbæerne! De er af helt egen avl. 
Der er i år mængder af dem. Både af dem der er plukket og dem der lige hænger på buskene og bliver lidt mere blå. Buskene har været ligt træge at få i gang, men nu er de godt nok kommet efter det. 
Bærene bliver skyllet og frosset ned i små poser, så er der lige til en smoothie med sensommersmag, når efteråret og vinteren kommer ind over.

Jeg elsker, at solen har valgt lige at give en sidste omgang varme og lys. Kunne det lægges på lager ligesom blåbærene, så gjorde jeg det gerne. 

Der er dog tydelige tegn på, at sommeren er ved at trække sig. Lyset er blevet anderledes. Aftenerne bliver mørkere og det går stærkere, når lyset begynder at svinde. Græsset er ved at være tørt og gult. Sommerblomsterne er afblomstrede. Morgenluften har fået en snert af efterårsskarphed. 

Jeg kan se beviserne for, at sommeren er retur lige uden for køkkenvinduet. Alle markerne er høstet. Nogle enkelte har stadigvæk halmballerne stående i sirlige rækker, men kornet er væk og stærene har en fest. I store højtsnakkende flokke samles de og spiser på markerne og hviler om natten i de store træer. Sammen om mad og hvile, inden turen går sydpå.

Jeg skal snart til at pakke sammen og køre ned efter mindsteteenageren, som har været på dyrskue med kaninerne siden i går morges.
Jeg glæder mig vildt over, at skulle huske solcremen og ikke regnjakken som sidste år.