Sommersøndag

Reersø er en lille halvø der ligger ud i Storebælt. 
Stokrose idyl-agtigt - Fin kirke, bindingsværk på kroen og de omkringliggende huse.
Kulissen, lyset og havet næsten hele vejen rundt er så gennemført smukt på en sommerdag.
Reersø er nok cirka den sjællandske vestkysts svar på Skagen. Lyset er helt sit eget og det har gennem alle tider tiltrukket kunstnere. Det gælder også på Reersø, hvor der er flere rigtig gode kunsthåndværkere. 
Den historie kommer en anden dag, for er der noget Reersø også kan tiltrække på en varm sommerdag, så er det flokke af mennesker. Cyklende mennesker, gående mennesker med eller uden barnevogne, mennesker på motorcykler, mennesker på knallerter, mennesker i bil med eller uden bådtrailer efter........og jeg er altid på kanten af et mindre stressudbrud, når jeg navigerer igennem alle de mennesker på den eneste ret smalle vej, der går til havnen. Puhhhh, hvor jeg dog hader det.  
Men Skovtrolden var taget ud for at fiske igen i morges og da Mindste-teenageren op ad formiddagen kom op af sengen og ud af hulen, så ville hun gerne med. 
Så derfor måtte jeg mod Reersø. Mindste-teenageren ville have en soft ice med ud på havet, så jeg syntes også at jeg kunne tillade mig en belønning, fordi jeg igen kom ned til havnen, uden at køre nogen ned i kaosset.

På bagsiden af havnen var der nogenlunde ro, 

  
så det blev der, min is og jeg kiggede ud over stranden:

Vejen til Reersø er så smuk og heldigvis noget mindre befærdet af menneskeflokke:

  

Skovtrolden og Mindsteteenageren er vendt hjem igen og allerede nu ved jeg, at aftensmaden igen er stjerneskud:)