Her-sker-meget-lidt-dage

Jeg elsker altså at holde juleferie...........Det er så godt, at der ingenting skal ske, at vi bare har al den tid vi skal/kan bruge....

Juleaften var sådan som en juleaften skal være. Hygge, ro, fint juletræ fra marken, god mad og fine gaver.

De efterfølgende dage er brugt til endnu mere ro, afslapning, hygge, sove længe, god mad, tv-kigning, snak og oprydning. 

I dag stod aftensmaden på sushi. Skovtrolden (Sushi-mesteren) lavede maki ruller af tang, ris og fint fyld. Mindste-teenageren (Sushi-lærlingen) lavede på fineste facon nigiri'erne. Ris blev formet omhyggeligt til små ovaler og en stor reje blev klemt ovenpå. Hun havde gjort det godt. De holdt formen, når de blev hapses med pindene. Sushi er slow food. Det tager to timer at lave og det er spist på en god halv time........Alle er habile med spisepinde, så er det så hyggeligt at spise sammen.  

Sne var der ikke noget af juleaften, så mindste-teenageren tegnede sig til det på det ene køkkenvindue.
I aften er der bagt banankage-muffins og gulerodsboller, mens den rigtige sne dekorerede det andet vindue. Det er lidt spændende at se hvor meget der ligger i morgen, når det bliver lyst. 


Kommentarer

Populære opslag