Julegaver

Først er det på sin plads med en undskyldning.
Undskyld til de fysiske butikker, som jeg ikke orkede at gøre mine juleindkøb i. Jeg lover, at jeg tager revanche i det nye år, men jeg magtede altså ikke at kæmpe om p-pladserne. Eller at kante mig rundt om alt for mange stabler af julegave- muligheder eller altid at lande i den forkerte kø. Den hvor alle dem foran mig, altid skal have pakket alle deres mange indkøb ind. Enkeltvis. Det er ikke jer, kære fysiske butikker. Det er bare mig. Jeg har det ikke godt med alt for mange mennesker og alt for meget uro omkring mig. Jeg håber, at der var nogle andre, der støttede jer denne jul og som sagt, jeg kommer tilbage.
(Skovtrolden siger en gang i mellem, at jeg ikke alene har ansvaret for at holde detailhandlen i gang på Vestsjælland, men jeg vil jo ellers så gerne hjælpe, hvor jeg kan)

Efter undskyldningen vil jeg gerne sige tak. Tak til de fine virtuelle butikker, der har sikret mine modtagere dejlige julegaver i år (og tak til Post dk og GLS for fremragende levering)


Bl.a. er det: 

Saxo Jeg elsker altså bøger! Bog-gaver bliver der drysset lidt med her og der og til store og små.  
Vupti Det var nemt og I er godt nok hurtige til at levere........
Little lights Her har jeg fundet to af de gaver jeg glæder mig mest til at give. Havde jeg kendt jer noget før, så havde jeg gået shop amok. Desværre er teenagerne blevet for store til mange af jeres lækre børneting. 
Designfavoritter Nyt bekendtskab ligesom Little lights. Også mængder af fine gaveideer. Jeg vender tilbage.
Billetnet Garant for formidling af billetter til gode oplevelser. Jeg giver billetter til flere oplevelser OG inviterer mig selv med. Win-Win:)

Jeg er vild med jer alle sammen. I har så mange fine ting. Jeg kan sidde stille ved bordet og fintænke klart hvad, hvor meget og til hvem. 

Og I har leveret så hurtigt alle sammen og jeg tror faktisk ikke, at jeg skal forstyrre med at sende noget retur.......Det har været en udsøgt fornøjelse at købe julegaver i år.

Nu skal alle mine fine sager, bare pakkes pænt ind og lægges i den store kiste til pynt og beundring. 



Kommentarer

Populære opslag