Søg i denne blog

lørdag den 17. oktober 2015

14 dage siden sidst

I dag er det sørme 14 dage siden, at jeg sidst postede et indlæg. 
Det er såmænd ikke, fordi jeg ikke tænker jævnligt på bloggen, for det gør jeg. Faktisk sker det ofte flere gange om dagen. 
Det er heller ikke fordi, jeg har mistet lysten til at skrive noget......Overhovedet ikke. Det er bare det der med tiden, energien, overskuddet og overblikket.
Det er sådan lidt væk i øjeblikket. Og det øjeblik har så varet i i hvert fald i en måned, men alt er vel nogenlunde relativt...
Jeg ved godt, hvor jeg har været på vej hen, for jeg har været der før og det er slet ikke et sted jeg vil være i nærheden af igen.
Derfor bliver de små smuler af energi også brugt på, at skabe nogle nye rammer. Ikke på vilkår om jeg skal ned med stress igen!
Efterårsferien har gjort godt. Der har ikke været de største planer. Jeg har faktisk overhovedet ikke haft nogle.
Teenagerne og Skovtrolden har fyldt lidt mere i deres ferieuge, mens min er gået meget stille og kun med meget få afstikkere ud i det omkringliggende samfund. 
En af de tydeligste tegn på, at jeg nærmer mig det rødt felt på mit stressbarometer er min aversion omkring andre mennesker og især om hvor tæt de skal på mig. Bl.a. H.A.D.E.R jeg, at stå i kø med andre mennesker i Fakta, ligesom jeg aldrig nogensinde kommer til at bo i et villakvarter med mennesker tæt omkring mig.
Heldigvis bor jeg jo ikke i et villakvarter, men langt ude på en mark, så langt hen ad (mark-)vejen bestemmer jeg jo selv, om jeg gider snakke med nogle eller om jeg bare vil være i fred. I øjeblikket er det mest det sidste jeg hælder til.
Men jeg kender turen og jeg kender også turen tilbage, så jeg er på vej. Fylder de gode oplevelser på, som jeg orker og husker min mindfulness praksis og at det er ok, at det hele er sort/gråt/trist i øjeblikket. Ingen grund til panik. Det skal nok vende, min fobi for andre mennesker bliver mindre og langsomt vender overblikket tilbage og med det kommer energien og overskuddet også så småt. 
Nu skal jeg bare lige øve mig i, at sige nej tak til de opgaver jeg har sagt fra overfor og at alt, både på arbejde og hjemme ikke afhænger af mig alene. Lige dér er der faktisk andre mennesker der kan, vil og må tage over, mens jeg lige passer mig selv. 

Solen har ikke vist sig i efterårsferien, men den er lige i nærheden og frisk luft hjælper også altid. 
I morgen aften er der en 40års fødselsdagsfest i kalenderen - ikke min, det er et par år siden...... og selvom festen i morgen har været lidt frygtet (Igen alt for mange mennesker) så glæder jeg mig faktisk også lidt til den og dét er et godt tegn på, at det går i den helt rigtige retning.




fredag den 2. oktober 2015

Bedre sent end aldrig

Jeg nåede da sytingene på Septembers Ta da - To do.
Det var et rigtig dejligt initiativ og jeg vil gerne være med en anden gang, så jeg holder øje.
Næste gang kigger og konfererer jeg nok lige lidt mere med min kalender.
At sige, at jeg nåede alle sytingene er så måske lidt af en tilsnigelse. 
Den opmærksomme læser vil nok bemærke, at nogle af kludene ikke er lagt op endnu.......
Det er sådan noget præcisions noget, som skal sættes i værk en dag, hvor tålmodigheden står i sit allerbedste zenfyldte hjørne og sådan et sammenfald af gode intentioner, tid, overblik og overskud er ikke set i September. 

Det kommer forhåbenligt på søndag, så jeg kan få dem på.

Øverst til venstre er det: 
Vandfaldskjole til mig. Ny model fra Onion, som jeg ikke har syet før. Den er lige det største. Næste gang den skal syes op, bliver det i en størrelse mindre.
Øverst til højre: Tunika med "maler-pletter" på og kjole med snyde drapering.
I midten: Gråmønstret sweat bukser. Jeg har også syet et par ensfarvede grå, men dem kan jeg altså ikke finde. 
På billedet er også en Minons kjole. Den er ikke til mig. Det syn vil jeg spare min omverden for. Den er til Anna Mindsteteenager. 
Nederste til venstre: Vinterkjole i den lækreste jersey med uld. Den er allerede udråbt til en af vinter favoritterne. Stoffet findes også i en støvet mørk lilla. Jeg har overvejet endnu en model.
Nederst til højre: Tunika i tung grøn silkestrik. Et stykke stof jeg har haft på lager i mere end 10 år......nu er det forvandlet til en god tunika. Her mangler oplægningen alle vegne og den skal ske i hånden, så det kommer også senere.....

På listen stod også noget pynt i Make Make og de projekter er der ikke sket så meget med eller retteligt, så kan det godt ses i vores gård. at jeg har været startet. Faktisk strandede det lige midt i gården, fordi noget fugeskum ikke ville lege med hønsetråden og derfor mere faldt af og fløj rundt omkring, end blev til svulmede fake træstammer. Det skulle være underlaget for op-bygningen i Make Make. Jeg har ikke opgivet. Jeg skal muligvis bare lige bide i det sure æble og spørge Skovtrolden om noget hjælp.......Jeg tænker lige over det, mens jeg stadigvæk samler små stykker fugeskum op fra et ret stort areal. 
Føj for noget ekspansivt klister. Der er noget mere i sådan en bøtte, end man lige forestiller sig, men nu ligger det da kun rundt på gruset. Jeg har fået det af fliserne og muren........
Jeg bliver nok nødt til at spørge om noget hjælp. 

torsdag den 1. oktober 2015

To do - Ta da billeder er på vej, men jeg har altså vundet noget

Det blev så ikke lige i går, at resultatet af To-do Ta-da blev vist frem, men nu er ugen ved at være slut og lidt mere overskud kan allerede nu anes i horisonten. 
En fire dages uge er slet ikke nogen dårlig ide. Heller ikke selvom jeg har arbejdet 2,5 time over i denne her. 
I morgen venter en ventet fri fredag og der er kun planlagt hvad jeg gider.  
Og jeg gider bl.a. at tage billeder af Septembers to-do Ta-da i godt dagslys.

Og lige nu, der gider jeg blære mig med, at jeg har vundet en med sikkerhed helt fantastisk bog: 


Billedet her er gaflet fra Saxo, hvor den bl.a. kan købes.

Jeg har jo ikke læst den endnu, men jeg er helt sikker på, at den er fuldstændig fantastisk og jeg glæder mig faktisk til lange mørke dage, hvor jeg skal krybe sammen i en af de bedste stole med varm te og chokolade og læse Kærlig hilsen Anna.
Det er nemlig den jeg har vundet. 
Ovre hos forfatteren. Hos selveste Anna Skyggebjerg....... 
Vi siger det ikke højt, men jeg er muligvis er en lille smule startstruck. Men altså Anna skriver sådan nogle helt fantastiske bøger og har en hel fantastisk blog, så måske blev jeg det en lille bitte smule......eller nok en stor smule. 

To bøger, der reddede mig meget den gang teenagerne var bittesmå og Skovtrolden arbejdede vildt meget og ret langt ude af landet var:



og



Og så den som jeg lige nu bladre i igen og igen:


 
Har du ikke læst dem, så skynd dig at gøre det og følg også hendes hjemmeside. Det er så dejlige steder at opholde sig.
Jeg skal egentligt i seng nu, men jeg kan nok ikke sove.....Jeg har vundet........og jeg glæder mig og i morgen skal jeg nok tage billeder.