Søg i denne blog

tirsdag den 26. august 2014

Jeg savner sommeren


Hold da op, hvor jeg savner sommeren! (Også selvom jeg godt kan huske, at jeg ikke er såååå begejstret, når    temperaturen kommer op i nærheden af 30 grader) men jeg savner nu alligevel varmen, lyset, mad på terrassen, blomsterne og duften af sommer.


Her er Petersen's Rose Helena - næste år må jeg have et ordentligt kamera med mulighed for skarpere billeder med flere detaljer. (Må huske på ønskeseddlen til jul) 
Duften af roser er suveræn. Det er ren mindfullness, at sidde i nærheden af denne her. Indhyldet i den fine duft og i lyden af bier, brumbasser og svirrefluer, der er lige så begejstret for den, som jeg. Et af ynglingsstederne.


Her er udsigten op mod hundegården. Det man ser, når man drejer om hjørnet fra markvejen og ind i gården. Lidt kaotisk og rodet, men til at blive glad af. En selvsået hyld, nogle unavngivede hostaer og en fin høj lyseblå storkenæb, der selvsår sig, hvor den kan slippe af sted med det, løvefod og et par roser, Rhapsody in blue, der kæmper mod hyld og klematis, The president. Fat mod venner, I bliver flyttet, når hundegård og skur/garage/lade bliver pillet ned.



Udsigten inden fra hundegården, Klematis, The president, vildt flot syn, når den blomster på fuld tryk, også når den blomster mindre. Endnu er der et lidt mindre men flot flor. Den må også klippes ned og flyttes, når der skal rives ned. Tanken er at den sammen med roserne skal med ind i haven, så de kan ses fra udestuen. Denne gang skal de dog plantes noget længere fra hinanden. 
Jeg glæder mig til at grave, måle op og planlægge. Glæder mig til at glæde mig til næste sommer.

mandag den 25. august 2014

Mandagen foregår ikke i højt tempo

Klarede midsteteenageren sig så alene i Liv i Landet?
Jo, hun har haft en fin weekend. Intet nyt plejer jo at være godt nyt og altså også her. Jeg tog der hen i går eftermiddags og var der et par timer og damen havde ikke savnet mig.
Vejret i går på Sorø kanten var; kulde, blæst og hidsige regnbyger.....Jeg hader altså seriøst at være ude i koldt, vådt og blæsende vejr. Især da det nu har udløst en hidsig omgang blærebetændelse.
Så jeg starter en ny uge med at trisse rundt og drikker alt det tranebærsaft jeg orker. Heldigt, at jeg elsker tranebærsaft, men alligevel. 
Der udover, så har jeg afkalket håndvasken på badeværelset og haft et kort forebygende besøg af kommunens rottemand. Men nej, jeg har ikke set nogle tegn på rotter her på matriklen. Kunne egentligt også bare mangle med 5 katte og 2 hunde..........
Måske skulle jeg sætte mig ned og få sorteret billederne på min computer, så der igen kan komme lidt billeder på indlæggene......imens jeg drikker noget mere tranebærsaft?



fredag den 22. august 2014

Liv i Landet


Der er Liv i Landet denne weekend.
Liv i Landet er et dyrskue primært for børn. Ingen flere kvadratkilometer store udstillinger med mejetærskere så store som mindre parcelhuse og ingen traktorer i størrelse amerikansk monstertruck.
Men masser af børnevenlige dyr; heste og smådyr, bl.a kaniner der hopper hop, gamle husdyrracer, kørsel med hestevogn, legeplads med hoppeborg og aktivitetstelt.
Se mere her http://www.livilandet.dk/

Mindsteteenageren vil være at finde der med sin 4H-gruppe. Der er pakket fornuftigt tøj, toiletsager, sovepose og småpenge til snold.
Det er slet ikke første gang hun er på udflugt med overnatning, så egentligt er jeg ikke voldsomt bekymret. Kun en lille smule og det er mest kun på egne vegne.
Der er slet ingen grund til at få for høje tanker om evt. savn af mor. Mindsteteenageren har da heldigvis sin mor ret højt på listen over ting hun kan li', men jeg kan ikke opveje en weekend med en hel samling dyr og især heste-dyr.
Selv mødre skal kende deres værdi og deres besøgstid…….og den er ikke i weekenden.
Men da du ikke er mor til mindsteteeenageren, så kan du jo godt tage af sted:-)

Adressen er: Kongsgaarden, Strandvejen 11, Vester Broby, 4180 Sorø.
Skæv lige hen mod hestene og se om alle hestepigerne har det godt. Bare lige et lille kig…….…..så vil jeg have det bedre.

onsdag den 20. august 2014

Rod i Sy-kontoret


Jeg magter absolut ikke, at begrænse mig, så selvom at jeg pralede af, at jeg var i gang med den helt store oprydning i mit sy-kontor, så er jeg bare overhovedet ikke færdig endnu.
Det roder ikke ret meget mindre, end da jeg tog billedet. Bevares skabet er skubbet ind til væggen, men der er stadigvæk ikke til at være. Hverken på gulvet ikke på bordet.
Det irriterer mig vildt. Jeg tænker dårligt i så meget rod, men jeg har godt nok svært ved at begrænse mig. Jeg har smidt rigtigt meget ud, også af det var det sved lidt i de kreative nerver.  
Men der er stadigvæk alt for meget, som ikke lige passer ind i kurve/kasser/skuffer/på hylder.
Og det er dét, der roder. Rod er jo ting, der ikke har fast bopæl. jeg må surfe rundt og se om der er nogle, der har løst den gotiske knude - alt for meget kreastuff og alt for lidt plads.
Det løser næppe sig selv, så det må opprioriteres igen. Især nu hvor det er begyndt at ligne efterårsvejr, er det tid til at opstarte små og store DIY projekter.
For hos mig er ideer kreativitet, der vil UD af hovedet og ned i fingrene. Lige NU! Ellers giver det hovedpine, dårligt humør og krøllede fingre, så hvis jeg ikke vil ende dér, må jeg i gang.
Der er selvfølgelig også den (ret teoretiske!) mulighed, at hælde hele skidtet ned i nogle klare affaldssække og få Skovtrolden til at køre dem på genbrugspladsen.
Containeren til småt brandbart er jo en mulighed......

Hvem pokker tog sommeren?



Jeg er ikke voldsomt begejstret for, at sommeren sådan over en nat besluttede sig for at stoppe og sende efteråret lidt overrumplende ind på scenen.
Jeg er slet ikke færdig med det der sommer. Jeg er overhovedet ikke klar til kølighed og tidlig indtog af mørke om aften. Jeg nægter at anerkende, at dagslyset allerede er voldsomt på tilbagetogt.
Og så fryser jeg faktisk! Jeg hader at fryse og det er A.L.T. for tidligt at fryse i august.
Brændeovnen har allerede så småt været i gang og Skovtrolden er kommanderet til at fyre op under pilefyret, hvis ikke temperaturene stiger i nærmeste fremtid. Han ville sikkert have gjort det alligevel. Han ved godt, hvor gnaven jeg bliver i kulde, mørke og regn, så min kommando var mere tænkt som en forbrugeroplysning, en slags forvarsel om humørændringen.
Men når det åbenbart ikke kan være anderledes med det der efter år, så agter jeg, at fejre efterårets kommen på lille fin vis.
For jeg kan jo godt li' ved efteråret er, de stærke mættede farver og i år har jeg bestemt, at jeg vil have en fin efterårskrans på hoveddøren. Sådan en med små æbler, egeblade, hyben fra roserne og brombærranker. Får jeg det gjort kommer der et billede her.

Brombær gror som skidt, men brombærranker er flotte og brombær smager godt.
Brombærsyltetøj er selvfølgelig godt på ristet brød, men det er også rigtig godt i kærnemælkssuppe. Det er sikkert ikke ret mange der længere spiser det, men min hang er et levn fra min barndom.

Den hurtige løsning på kærnemælkssuppe er:

1/2 brev vaniljebuddingepulver
1L kærnemælk

Buddingepulveret piskes ud i ca. 3 dl kærnemælk, så alle klumper er væk.

Det varmes forsigtigt op i en tykbundet gryde og når det småkoger, tilsættes resten af kærnemælken og koger med et par minutter, indtil det er gennemvarmet.

Husk at røre hele tiden. Det brænder nemt på og koger det for vildt skiller det. Ikke at det gør noget ved smagen, men fornemmelsen af munden fuld af fnuller er ikke så fed…….

Den "rigtigste" version af kærnemælkssuppe er:

2-3 spsk. maizena
1 liter kærnemælk
4 spsk. sukker
1 tsk. fintrevet økocitronskal

Rør majsstivelse og 3 dl af kærnemælken ud i en tykbundet gryde. Tilsæt sukker, citronskal og resten af kærnemælken. Suppen skal koge et par minutter ved jævn varme og ligesom ved den hurtige løsning, skal der røres hele tiden.

Om det er den ene eller anden version, så hældes en portion i en dyb tallerken eller lille skål og så er det her brombærsyltetøjet kommer ind i billedet. En spiseskefuld puttes ovenpå.

Det er simpelthen en af mine ynglings efterårsdesserter.

mandag den 18. august 2014

Øhhhh, madpakker?


Hvis der er noget, der i sidste uge kom bag på mig, så var det de daglige madpakker.........!
Det har været en overraskelse hvér morgen hele sidste uge. Ikke en overraskelse, at skolen startede igen i mandags og at skoledagene blev lidt længere, men det der med, at uden mad og drikke duer heltene ikke og at det kræver en indsats. Madpakker smører ikke sig selv.
Det kom som et granatchok klokken 2 minutter i NU skal vi altså køre.
Desværre virkede køle- og brødskabene lige så overraskede over det der madpakke-krav, som jeg var, så der var ikke meget hjælp at hente. 
Sådan en mor vil jeg overhovedet ikke være, så lørdag morgen, imens huset sov tog jeg på indkøbstogt i dagligvarebutikker.
Bl.a. faldt jeg over Louisa Loranges Madpakkebog i REMA 1000. Til knap en halvtredser. Sådan noget kan jeg blive vældig fornøjet over.
Jeg havde luret den på SAXO i fredags, men valgte der Sif Orellanas KRAM i kassen. 
Lørdag formiddag blev der snurret to omgange dej med korn og kerner rundt i den gamle Ballerup Mastermixer, både til boller og til pølsehorn.
Jeg læste lektier med mindsteteenageren og tog til kage, te og sladder sidenhen, imens Skovtrolden fordelte pølser og ketchup på den ene potion dej og formede boller af den anden slags.
Nu er der til madpakker, endda så mange at en god portion kom i fryseren.
Det er muligt, at teenagerne får kvalme af boller og pølsehorn, men min mor-samvittighed holder.






lørdag den 16. august 2014

Skrivemaskinens opblomstring

Efter en hård uge hvor min hjerne har truet med større og mindre udfald er det endelig blevet lørdag formiddag
Jeg har brugt en times tid på at spise morgenmad bl.a fordi jeg har siddet og bladret i ugens aviser der hobede sig op. Snusende rundt i alverdens mere eller mindre relevante nyheder falder min hjerne til ro.
I Berlingske Business fra i går faldt jeg over en sød og lidt skræmmende lille artikel. 
Skrivemaskineproducenterne oplever en fremgang i salget.......
Nej, skrivemaskinerne er åbenbart ikke noget, som man kun kan se på et museum fra "mor var barn".
Det er afsløringerne af aflytningerne foretaget af den amerikanske efterretningstjeneste, der angiveligt skulle have tændt op under salget af skrivemaskiner. 
Selvfølgelig  fordi en skrivemaskine ikke kan aflyttes eller overvåges fra cyperspace.
Den tyske teknologikoncern (?!) Diehl har åbenbart gennem mange år skrevet følsomme tilbud på skrivemaskine og leveret dem med bud.
En af producenterne Olympia forventer, at fordoble salget af skrivemaskiner til 10.000 stk. Bl.a har den russiske efterretningstjeneste netop købt 20 stk.  

Måske skal maskinskrift igen indføres i skolerne som valgfag? Ligesom den gang da mor var barn? 

Således opladet med ny viden, vil jeg starte weekenden for alvor. Håber vejret holder inde med regn og blæst, mens jeg og mange andre er til Kalundborg rocker. Open air musik er bare bedre og sjovere i tørvejr.

onsdag den 13. august 2014

Så er der fødselsdag igen

Og det er en af de ting jeg elsker ved sommeren. Alle fødselsdagene.




I dag er det, det elskede allerstørste barn, som bliver 15 år. 15 år..........Det gik helt vildt stærkt! Hvor blev tiden af?
Det er vildt. Er det kun hende, der er blevet ældre eller er jeg mon også er blevet 15 år ældre siden da?
Nå skidt, det er der ingen, der behøver svare på, for det er heldigvis ikke mig det handler om i dag.
For i dag er det 15 år + et par timer siden, der blev sagt "sæt i gang, mens mor og barn har det nogenlunde" der på Slagelse sygehus, så i dag skal der råbes hurra, pakkes gaver op og spises kage, for selvom vi, mest mig dengang for 15 år siden havde det ret rædsomt, så gik alt som det skulle. 








tirsdag den 5. august 2014

Kl er 22.00

og så skal jeg i seng.
Jeg har i min sommerferie udtænkt planer. Planer om mere ro og mere overblik. Jeg har mediteret on and off i et par år. Indtænkt mindfulness i min hverdag, men lige pludselig skrider hverdagens hamsterhjulet af stativet og ruller løbsk.
Så tæsker jeg efter det med 320 km/t indtil jeg rammer en lille mur eller et bump på vejen.
Når det sker, så trimler jeg af vejen og slår 10 kolbøtter, inden jeg ligger småsmadret i grøften.
Så rejser jeg mig og børster det værste støv og skidt af mig og sætter lidt plaster på. Er det helt galt piber jeg også og vil pustes på.

Når jeg er klar igen, så kan jeg lige pludselig godt huske at trække vejret ordentligt, undgå de værste sukkerfælder, skabe små oaser af ro og alene tid, prioterere til og fra og kun spise når jeg er sulten.


Jeg kunne bare så godt tænke mig, at kunne huske det næsten hele tiden. Jeg er træt af, at slå mig og træt af at ligge beskidt i grøften. Jeg er også træt af, at pibe.........

Et af midlerne er, at gå i seng i ordentlig tid. Jeg er ikke god til det. Jeg er slet ikke god til det. Jeg er af natur en natteravn, elsker natten og roen, når huset er helt slukket og lukket, men kan godt mærke, at det går bedre i mit hoved, mit humør og mit tankemyldre, når jeg får sovet nok.

Jeg vender tilbage med flere planer og flere tanker, men nu har klokken passeret 22.00 og jeg vil holde aftalen med mig selv og gå i seng:-)

mandag den 4. august 2014

Jeg, en sur og tvær gammel heks


Inden i er jeg en sur og tvær gammel cerut rygende heks! Sådan en med blåligt hår, lidt for meget portvin i glasset og en lille tyksak af en puddelhund, som jeg fodrer med fyldte chokolader og småkager. Havde jeg en havelåge havde jeg nok også sat mig ud ved den og truet af nabolagets larmende unger med min stok………
 
Og hvordan er jeg så endt der? Jeg har orienteret mig lidt mod samfundet og det kan jeg blive i rimeligt skidt humør over. Jeg er faktisk efterhånden nogenlunde god til at zig zagge udenom den værste nyhedsstrøm, for jeg ved godt hvad det gør ved mig. Og nej, jeg har intet filter overfor sådan noget. Jeg er stor tilhænger af PYT-ord og PYT-kasser, men med hensyn til samfundssager, så virker det faktisk sjældent.
Det sidste nye min indre gamle heks fik hidset sig op over, er:


Alle ved jo, at hvis man ikke tjekker medarbejdere i hoved og r.., så snyder og pjækker de. Det må s.. da være den tankegang, der ligger bagved ideen om at indføre stempel ind og ud-teknik på alle Tårnbys skoler og få skoler i Esbjerg.
Stemple ind og stemple ud……Hvordan rimer det egentligt på videnssamfund og skolelærer?
I mine ører så rimer det slet ikke. Det skurrer! Lidt lige som lyden af negle, der kradser ned ad en tavle. Altså en gammeldags tavlelak-tavle, ikke et nymodens smartboard.

Her gik jeg og troede, at kontrol-stempleriet uddøde med industrisamfundet? Det gjorde det så ikke. Det er indført af alle steder på nogle heldigvis ret få skoler. Skoler der skal forberede vores unger på den nye fagre verden. Men dem der skal forberede ungerne på det, er underlagt gammeldags kontrol hevet direkte ind fra en fjern fabriksfortid? Jeg synes, det skriger af mistillid til at lærerne selv kan forvalte den tid de skal bruge på skolen.  

Og jeg synes faktisk, det er værst i Esbjerg, selvom det kun er indført på få skoler der. Her er det nemlig de enkelte skoler (skoleledere?), der selv har indført skidtet.
I Tårnby kan det muligvis undskyldes med, at det er et politisk udvalg og/eller en forvaltning på rådhuset, der har fået den fantasiske ide.
Når man enten er politisk valgt eller ansat i en kommune, sidder man ind imellem så langt væk fra virkeligheden, at man måske kan komme til at foretage sig noget, der skriger til himlen. Man kender i hvert fald ikke dem, man ikke stoler på.
Det gør man forhåbentlig som skoleleder. Uanset hvem og hvad, så svier det voldsomt i mine ører og jeg mener sådan set at det på alle leder og kanter sender nogle rigtig grimme signaler.

Både min indre og ydre heks hader mistillid og kontrol. Hun tror simpelthen ikke på, at man arbejder bedre, gladere og mere motiveret ved at blive kontrolleret. Det var bare lige det hun ville spytte ud.