Søg i denne blog

mandag den 19. maj 2014

Helt ud af comfortzonen og for lidt tid

Jeg er startet på noget nyt og ukendt og det trækker tænder ud og hiver mig laaangt ud af comfortzonen.
En ny uddannelse om et emne, som jeg har og i flere år har haft et brændende ønske om at forstå og mestre. Så fik jeg muligheden og greb den selvom timingen er dårlig. 

29 maj skal der holdes konfirmation for ældsteteenageren. 
Hun glæder sig og Skovtrolden og Haveheksen glæder sig og undre sig også lidt over, hvor årene dog blev af? Alt er, som det skal være. Der skal styr på 1000`ende af ting for at dagen klapper, som ønsket. Men det er så dejligt. Det er altid dejligt at holde en fest for at fejre. Altid dejligt at mødes med dejlige mennesker i dejlige anledninger.
Og spørger man konfirmanden, så er en flok gaver og gensyn med den del af familien der bor langt væk jo heller ikke af vejen.

Men som sagt timningen er dårlig! Festforberedelser og fest harmonerer ikke med inhalering af ny og ukendt viden + 4 timers transporttid de dage jeg er i skole.
Og selvom det teknisk set er et fuldtidsstudie over et par måneder, prøver jeg da også lige at passe mit fuldtidsjob sådan nogenlunde ved siden af.
S.O.S send mere tid. Bare nogle få timer mere i døgnet? Alt hvad du kan undvære har interesse.

Men jeg må dirigerer det hele på plads for jeg har brug for at sidde dér! Lige midt i undervisningen. 
For det er om noget, der oprigtigt interesserer mig. Det tangerer min passion. En af dem. Det er krøbet ind under huden og løber i mine blodbaner. 
Jeg vil så gerne forstå det, vil så gerne kunne bruge det, få hold på det og kalde det mit, men samtidigt er det svært tilgængeligt for mig, ikke noget jeg forstår hverken første eller anden gang jeg læser og hører det. 
Og det bringer tvivlen frem og der er også noget andet som stikker sit fjæs frem fra en fjern fortid og hvisker råber med sin skingre gennemtrængende stemme.
Jeg ved godt, hvad det handler om......bl.a. at jeg overhovedet ikke har det uddannelsesniveau som "de andre" har. Det tricker.
Jeg har jo ikke engang en studentereksamen..........men jeg har fået adgang til studiet på lige fod med de andre, fordi det vurderes, at jeg opfylder adgangsbetingelserne på "anden vis"
Jeg er blåstemplet og må faktisk godt være med.

Jeg vakler bare lidt. Kan ikke helt finde ro. Selv om jeg drømmer om at mestre det. Selvom jeg faktisk godt kan gøre en forskel og selvom jeg vil være god til at bruge min nye viden.
Det kan faktisk gøre en forskel for mig og andre når jeg lærer at mestre denne nye viden.
This too shall pass.........Jeg ved det godt. Og jeg øver mig på at være i det og finde fred med mine tanker og finde min plads i det. Men hold da k... hvor er det svært! Og hvor er det begrænsende at slæbe noget "gammelt lort" med i bagagen, der ikke vil finde fred, 


fredag den 9. maj 2014

Haveheksen on tour - part 1

Jeg og teenagerne har været på en laaaaang ekspedition i går i regnvejr og lidt solskin sammen med masser af andre mennesker med sang, blomster og forlystelser.

Vi har været på Eurovision Island også i daglig tale kaldet Refshaleøen.



Jeg fik en mail fra Billetlugen om, at der godt kunne være ventetid ved security for at komme ind i de forjættede haller. 
Det kunne kan godt tage en timestid og da dørene lukkede en 1/2 time før showstart pga. tv-optagelser, så var det bare om at være der i god tid.
Teenagerne og mor forlod derfor matriklen om formiddagen i fin tid, hoppede i mor-bilen og kørte mod nærmeste togstation for større tog. Småbaner rækker nemlig ikke, når man skal mod Hovedstaden.
Vi mødte et pænt heftigt regnvejr, men forsatte jo ufortrødent.
Næsten ankommet til stationen siger det ældste medlem af teenagebanden:
Moar, bliver det regnvejr hele dagen? For jeg har nemlig maosko på.............

Åh jo, denne her Mor mente jo nok, at det on/off ville regne det meste af dagen.
Hvad gør vi så?
Hold da op, hvor jeg tænkte stærkt. Kun en lille smule helt vildt presset over, at skulle nå et tog og noget bus i den anden ende + det der security og lukkede døre. 
Beslutning blev verdens hurtigste tur i centeret og ind i H&M efter nogle lidt-bedre-end-mao-sko-stof-sko og så i fuld fart ned til toget.

Vi nåede det næste (forsinkede) tog og var så endelig på vej mod København.
Resten af turen ud til de forjættede haller var et studie i smuk logistik. Masser af busser, masser af personale, der guidede og viftede med skilte.
Velankommet til øen travede vi mod Security og så tog det sådan ca. 6 minutter, så var vi lukket indenfor på pladsen. 
Så vi var der i RIGTIG-RIGTIG god tid og vi kan konkludere at vejrguderne ikke interessere sig for Melodi Grandprix. Hold da op, hvor var det koldt og blæsende at stå og vente i et telt.
Endelig blev døren åbnet, så vi måtte komme indenfor i varmen og gå rundt og se på kulissen, mens vi sagde ih og nææ og prøv at se der.
Da tiden nærmede sig showstart klatrede vi op og fandt vores pladser. De så gode ud på papiret, men de var endnu bedre i virkligheden. Vi havde en forrygende udsigt til scenen, storskærmene og mængder af lys.
Sangene var ikke sådan til den helt festlige og fantastiske side, men det gjorde faktisk ikke så meget i de omgivelser.
Det var lige så flot og fantastisk som sådan et show skal være og en fed oplevelse.
Efter to timer var det slut og vi drog som lovet mod Tivoli. Teenagerne blev udstyret med turpas og styrtede så af sted, mens mor passede på mobilerne og tussede lidt rundt og kiggede på.



tirsdag den 6. maj 2014

En hel masse mennesker i to dage og lidt grandprix

Jeg har været sammen med 750 mennesker i to dage. Nu trænger jeg bare til at være kun mig.

Jeg har været her: http://www.hk.dk/Aktuelt/Kampagne/Fag-og-fremtid-2014

Er du vanvittig, det er mange mennesker, mange ord og mange indtryk på to små dage.
Nå ja, og pænt meget rødvin i går aftes. 
Men det har været fedt og sjovt, overvældende og hyggeligt, imponerende og tankevækkende.
Og i glimt en lillebitte smule bekymrende, for Skovtrolden er også draget væk fra matriklen. Han er taget på jagt fra søndag til torsdag.
Teenagerne og mormor havde jo selvfølgeligt klaret alt i fineste stil, så der var ro og ryddet meget pænere op da jeg kom hjem, end da jeg forlod hytten mandag morgen.

Mit batteri lyser helt rødt nu. Hold da op, hvor er jeg træt. Jeg går i seng. Står op i morgen og går på arbejde én enkelt dag.
Torsdag holder jeg fri med teenagerne. Der vil vi drage til Refshaleøen og hører noget melodi grandprix semifinale noget. Jeg kom til at love, at hvis Emilie De Forest vandt, så Danmark skulle afholde det, så kunne vi da godt tage ind og høre det i 2014.
Hun vandt jo som bekendt og man skal holde hvad man lover, så vi tager på tur.

Basim var i øvrigt surprise ved HK konferencen i går aftes, så der blev skrålet højt og næsten i kor:
Scooba-dooba-dap-dap-di-di, I love you, Another cliché lovesong baby eller noget i den retning. Det var der ingen, der gik voldsomt op i præcision på det tidspunkt.

søndag den 4. maj 2014

Glimt fra dagen

Jeg elsker min blodbøg og da den er meget fotogen, så vil den gerne vises frem, når der kommer en kommentar om at se den. 



Teltet er fra teenagernes weekendudflugt i haven. Vist en lille smule koldt, men med godt med tøj på og dyner nok gik det.
Teltet er nu pakket sammen eller rettere lagt ind i tørvejr. Det skal gøres rigtigt rent. Nok med noget sæbe.
Jeg er vild med blodbøgen, men det er der tydeligvis også et sæt duer der er. Ad, hvor er teltdugen klattet på. Nogen har vist tynd mave........


Billederne er ikke blevet ret gode - De er taget med min mobil og det er et tydeligt bevis på, at det nu må være mor-menneskets tur til at få en ny mobil! 
Teenagerne er velforsynede på den front og Skovtrolden er hamrende ligeglad med mobilt isenkram. Hans tussegamle Nokia er fin nok. Hvis ret skal være ret, så er det absolut også den telefon der kan holde længst på strømmen. 3-4 dage kan den vist sagtens klare, inden den må forbi en oplader.
(Jeg kunne måske også bare finde en fast plads til kameraet? Så jeg kunne finde det, når jeg skulle bruge det) 
Jeg begynder nok at lede og hvis jeg finder det, så kommer der mere retvisende billeder.




Langsom start på søndagen

Klokken er 10 og det er nu på tide at komme i gang!

Solrig søndag morgen med langsom start:
Ynglingsmorgenmad; En hel kande juice af appelsiner, grape, æbler, gulerødder og ingefær. Blendet appelsin yoghurt med banan og avocado og så en sjat müesli ovenpå.
Indtages i udestuen med Poul Krebs' nyeste cd i cd afspilleren og computeren på sofabordet, klar til en rundtur i blogland.
Her hvor mængder af sol vælter ind, uden den kolde vind kommer med!
Kig til alt det grønne og mit ynglingstræ. Den store blodbøg står midt på græsplænen, nyudsprunget med sine flammede blade i modlys. 
Den er omkring 50-60 år gammel, så den er jo ikke et påfund i haven jeg kan tage æren for, men jeg har glæder mig over,at nogen lang tid før jeg overhovedet blev født, har plantet et træ midt i deres have.

Og at jeg mange år efter, var så heldig at komme til at overtage det hus, den have og det træ.
Når tankerne om den går på langfart tænker jeg på hvem de mon var, der plantede den? 
Selvfølgelig ved jeg godt ca. hvilke tidligere ejere, der plantede den, men de er døde og borte for mange år siden, så de ubesvarede spørgsmål er bl.a hvem VAR de? Hvorfor plantede de den lige dér? Kunne den ses et godt sted fra huset?
Det kan den nu, for vi har bygget en udestue den vej ud i haven. Det gør at den træder helt frem, tydeligt viser når vestenvinden står lige ind fra markerne og at årets gang kan følges i den.
Nyudsprunget nu med transparente blade i alle mulige rødlige nuancer i modlys.
Senere på sommeren bliver den mere bastant og et godt sted at finde skygge og kølighed på en varm sommerdag.
Brugte de den også til det dengang? Huskede de at nyde det flotte træ? Og nød de også årets gang i dens krone?

Nu vil jeg gå der ud, ud til træet og kigge lidt på nogle klumper af brændenælder der har slået sig ned i det skjulte mellem akelejer, skvalderkål!, for-glem-mig-ejer, løjtnantshjerter, hostaer og judaspenge.Skvalderkålen  har jeg (næsten) sluttet fred med, men brændenælderne skal bekæmpes.
Senere er det også nogle store sten der skal flyttes ind i gården.
Nogle få sten. Sidst da jeg legede med store sten, i Påsken, gjorde det så ondt over det hele i min halvgamle krop, at jeg i korte glimt var bekymret for om jeg overhovedet kom på arbejde efter fridagene. Det gjorde jeg, men det gik ikke særligt stærkt ned af gangene mod printeren.
Så slemt skal det ikke være denne gang.