Langsom start på søndagen

Klokken er 10 og det er nu på tide at komme i gang!

Solrig søndag morgen med langsom start:
Ynglingsmorgenmad; En hel kande juice af appelsiner, grape, æbler, gulerødder og ingefær. Blendet appelsin yoghurt med banan og avocado og så en sjat müesli ovenpå.
Indtages i udestuen med Poul Krebs' nyeste cd i cd afspilleren og computeren på sofabordet, klar til en rundtur i blogland.
Her hvor mængder af sol vælter ind, uden den kolde vind kommer med!
Kig til alt det grønne og mit ynglingstræ. Den store blodbøg står midt på græsplænen, nyudsprunget med sine flammede blade i modlys. 
Den er omkring 50-60 år gammel, så den er jo ikke et påfund i haven jeg kan tage æren for, men jeg har glæder mig over,at nogen lang tid før jeg overhovedet blev født, har plantet et træ midt i deres have.

Og at jeg mange år efter, var så heldig at komme til at overtage det hus, den have og det træ.
Når tankerne om den går på langfart tænker jeg på hvem de mon var, der plantede den? 
Selvfølgelig ved jeg godt ca. hvilke tidligere ejere, der plantede den, men de er døde og borte for mange år siden, så de ubesvarede spørgsmål er bl.a hvem VAR de? Hvorfor plantede de den lige dér? Kunne den ses et godt sted fra huset?
Det kan den nu, for vi har bygget en udestue den vej ud i haven. Det gør at den træder helt frem, tydeligt viser når vestenvinden står lige ind fra markerne og at årets gang kan følges i den.
Nyudsprunget nu med transparente blade i alle mulige rødlige nuancer i modlys.
Senere på sommeren bliver den mere bastant og et godt sted at finde skygge og kølighed på en varm sommerdag.
Brugte de den også til det dengang? Huskede de at nyde det flotte træ? Og nød de også årets gang i dens krone?

Nu vil jeg gå der ud, ud til træet og kigge lidt på nogle klumper af brændenælder der har slået sig ned i det skjulte mellem akelejer, skvalderkål!, for-glem-mig-ejer, løjtnantshjerter, hostaer og judaspenge.Skvalderkålen  har jeg (næsten) sluttet fred med, men brændenælderne skal bekæmpes.
Senere er det også nogle store sten der skal flyttes ind i gården.
Nogle få sten. Sidst da jeg legede med store sten, i Påsken, gjorde det så ondt over det hele i min halvgamle krop, at jeg i korte glimt var bekymret for om jeg overhovedet kom på arbejde efter fridagene. Det gjorde jeg, men det gik ikke særligt stærkt ned af gangene mod printeren.
Så slemt skal det ikke være denne gang.








Kommentarer

  1. Hvor lyder det smukt!
    Skal vi ikke have lov til at se billeder deraf?

    SvarSlet
  2. Jo da, der er fabrikeret et indlæg med billeder for og med blodbøgen.
    Jeg må tage nogle bedre billeder, når jeg finder kameraet:-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag