Efterår

Efteråret er for mig lidt melakoniens tid. Det er ved at være slut for denne gang.
Jeg kan godt lide varm te, hulebygning i stolen og tændte stearinlys, men efteråret er bare også der hvor sommerens lange lyse nætter giver slip. 
Hvor luften uanset om solen er fremme eller ej, lige har den der skarphed. Det er slut med de klare midsommerfarver. Nu er det de gyldne toner, som naturen finder frem. Fuglene samler sig i flokke og begynder at planlægge rejsen sydpå. 

Kornet vejer ikke længere på markerne. Markerne er høstet og nogle er endda også allerede harvet eller pløjet og den mørke jord gør klar til endnu en omgang afgrøde vinteren over.
Jeg må også hellere gøre klar og trække de planter i krukker der ikke er begejstret for kulde ind under overdækningen og måske skal hængekøjen også tages ind for denne gang.
Bagefter er der varm te.