Søg i denne blog

mandag den 18. januar 2016

Jeg er måske med igen

Jeg er (måske) med igen i den elektroniske verden......I hvert fald lykkes det at få rystet billeder ud af hukommelseskortet og Frk. HP ser også ud til at være til at samarbejde med igen.
Januar ser ud til at være til at håndtere, efter en lidt skæv start.
I dag var en fin sprød morgen og så er der flere fordele ved at møde sent.
En af dem er, at det er muligt, at aflevere mindsteteenageren i skole og så lige fortsætte ud til stranden.
Jeg elsker, elsker, elsker altså stranden, måske især udenfor sæsonen. 
Ikke, at jeg ikke gerne deler med andre. Det gør jeg skam. 
Jeg tænker bare bedst nogenlunde alene........

Der ligger sne og der er frost. Ikke voldsomme mængder, men bare lige nok til, at det er helt rigtigt. 


Et fint lag sne 


Sne og frost gør det meste smukt og poetisk og så lige tilsat den smukkeste himmel med de fineste farver. Så bliver morgenen næppe pænere. 


Bølger mod frosset tang og iskant. Jeg bliver aldrig træt af lyden af bølger. 


En smule vand er blevet fanget bagved en sandbanke og frosset til de fineste mønstre.

Helt alene.


Noget af det allerbedste er, at selvom jeg næsten kommer på strand hver dag, så ser den hver gang anderledes ud. 
En lille bugt her. En lille tange der og i morgen er det væk eller genopstår et andet sted på en anden måde.


Det ér koldt, men jeg siger det bare.....Det er SÅ godt for mit mentale vaterpas. Det står helt lige efter sådan en tur.
Så er jeg er fuldstændig klar til resten af dagen.

søndag den 10. januar 2016

2016, Vi havde da en aftale......?

Kære 2016
Jeg mener, at vi havde lavet en aftale? En aftale, noget i retningen af, at nu skulle det være sjovt eller i hvert fald sjovere, lidt mere legende og let end 2015? 
Det er muligvis mig, der ikke har præciseret mine ønsker. Muligvis mig, der ikke klart har defineret hvad sjov eller sjovere er. 
Jeg tager gerne det meste af skylden for vores misforståelser, men skal vi ikke lige prøve igen?
Sjovere er nemlig ikke, at: 

Ældsteteenageren er ramt af mellemørebetændelse. 
Hun har aldrig været ørebarn, men er nu for anden gang, som 16 årig, ramt af det skidt.

Jeg har både nået en mindre omgang influenza og en gang blærebetændelse.
Derfor måtte jeg melde mig syg og gik derfor glip af et seminar, som jeg faktisk havde glædet mig ret meget til!

Hukommelseskortet i mit kamera driller. Det vil ikke rigtig uden kamp ryste billederne ud og over på computeren.

Og computeren, min elskede miss HP........Hun har været gået i sort det meste af tiden i 2016. Hun er meget ustabil. Lige pludselig slukker hun bare. Helt ned. Sort skærm og vælger så selv, hvornår hun måske vil prøve at lyse lidt op igen. Det er ikke nødvendigvis samme dag.

Og jeg kan ikke engang låne mig til en computer. Mindsteteenagerens bærbar led en trist skæbne sidste weekend, da den smuttede ned fra hendes seng......Den faldt sammen med hendes dyne, men det var ikke helt nok til, at afbøde faldet ned på klinkegulvet. Lige der ville jeg måske godt have haft et gulvtæppe beklædt gulv, selvom jeg generelt er begejstret for vores klinkegulve.......

I slutningen af 2015 slukkede min gamle Samsung mobil. En dag valgte den bare, at opgive og forblev slukket.......
Heldigvis lå der en ny fin Samsung under juletræet. Til Heidi, fra Nissen stod der bare på til- og fra mærket......Det pudsige var, at både Skovtroldens og Nissens håndskrift var ret ens? 
Frk Samsung holdt 5 dage, så nægtede hun at virke.....Der var panik hos begge børn den dag. Ikke at kunne få fat på moar, med hastende emner......Frk. Samsung er dog vist nok klar igen.

Lige nu blogger jeg fra Skovtroldens IPad. Den er god at læse nyheder på og slå hurtige ting op på, men jeg bliver næppe rigtig gode venner med den til skriveting og bloggerier. 
Så 2016 det er bare ikke en holdbar løsning. Jeg vil så gerne have miss HP tilbage i topform.

Vejret kan man altid snakke om. 2016, du har været så fin. Smukke sol op- og nedgange. Flotte skyer. Is på vandpytterne. Frost på træer og i græsset. Smukke og beroligende bølger ved stranden. Tilpasse mængder af snedrys. Nok til at det ser nogenlunde hvidt ud, men ikke mere hvidt end der kan køres på vejene. I like. 
Men vinden, 2016? Det har blæst så vildt koldt fra øst. Ikke den vindretning, det gamle hus på marken bryder sig mest om. 
Her ligger vi ikke i læ fra noget som helst. Flere hundrede meters tilløb, får vinden til at blæse sine negative kuldegrader ind på det gamle murværk. Her er ingen hjælp, at hente. Ingen formildende omstændigheder. Huset må klare sig selv og det holder, men det har godt nok svært ved at holde varmen.

Så alt i alt 2016. Skal vi ikke prøve at genstarte? Jeg synes, det her har været lidt for meget op ad bakke! I morgen er det mandag og så er der en ny uge med nye chancer, ikk'?









fredag den 1. januar 2016

Januar - Første måned i et nyt år

En hel ny og ubrugt kalender ligger klar til at notere nye oplevelser og nye drømme i.
Ja, jeg er stadigvæk så gammeldags, at jeg godt kan lide en rigtig papirkalender, som jeg kan bladre frem og tilbage i.......

Selv om Januar er den første nye måned er hun stadigvæk en del af vinteren.
Jeg håber, at Januar viser sig fra sin knitrende sprøde side. 
Snedækkede frostdage med høj sol. Ikke snestorme og ikke regn og blæst, men snedækkede marker med spor af harer, katte, hunde, fugle og måske en enkelt ræv.
Morgener med magiske spor af nattens frosne dug, som hænger i smukke krystaller.
Skarp gul sol, der ikke varmer meget endnu, men alligevel sender sine stråler ned og spejle sig i sneen. Den lover, at det fra nu af, går frem med lyset og varmen. 
Det har været solhverv og selvom det ikke føles sådan, så er solen altså på vej tilbage til vores side af jorden.

Jeg skrev her om nytårsforsætter og drømme for et nyt år. Som noget nogenlunde nyt vil jeg hver måned lave en liste med oplevelser som jeg gerne vil nå i løbet af måneden.
De er både for sig selv og som delmål for et endeligt mål længere ude i fremtiden.
Jeg tror nemlig på, at små sejre giver store resultater.
Jeg har nogle større drømme og ønsker for 2016 og de er ikke alle nogle jeg lige kommer til. Ved nogle af dem skal snuden være i sporet i en længere periode for, at de skal lykkes og for ikke at komme alt for langt ude for sporet, så motivationen og retningen smutter i hverdagen, så er de delt op i mindre bidder.
Så kan jeg hele tiden mærke om jeg er på rette vej