2016, Vi havde da en aftale......?

Kære 2016
Jeg mener, at vi havde lavet en aftale? En aftale, noget i retningen af, at nu skulle det være sjovt eller i hvert fald sjovere, lidt mere legende og let end 2015? 
Det er muligvis mig, der ikke har præciseret mine ønsker. Muligvis mig, der ikke klart har defineret hvad sjov eller sjovere er. 
Jeg tager gerne det meste af skylden for vores misforståelser, men skal vi ikke lige prøve igen?
Sjovere er nemlig ikke, at: 

Ældsteteenageren er ramt af mellemørebetændelse. 
Hun har aldrig været ørebarn, men er nu for anden gang, som 16 årig, ramt af det skidt.

Jeg har både nået en mindre omgang influenza og en gang blærebetændelse.
Derfor måtte jeg melde mig syg og gik derfor glip af et seminar, som jeg faktisk havde glædet mig ret meget til!

Hukommelseskortet i mit kamera driller. Det vil ikke rigtig uden kamp ryste billederne ud og over på computeren.

Og computeren, min elskede miss HP........Hun har været gået i sort det meste af tiden i 2016. Hun er meget ustabil. Lige pludselig slukker hun bare. Helt ned. Sort skærm og vælger så selv, hvornår hun måske vil prøve at lyse lidt op igen. Det er ikke nødvendigvis samme dag.

Og jeg kan ikke engang låne mig til en computer. Mindsteteenagerens bærbar led en trist skæbne sidste weekend, da den smuttede ned fra hendes seng......Den faldt sammen med hendes dyne, men det var ikke helt nok til, at afbøde faldet ned på klinkegulvet. Lige der ville jeg måske godt have haft et gulvtæppe beklædt gulv, selvom jeg generelt er begejstret for vores klinkegulve.......

I slutningen af 2015 slukkede min gamle Samsung mobil. En dag valgte den bare, at opgive og forblev slukket.......
Heldigvis lå der en ny fin Samsung under juletræet. Til Heidi, fra Nissen stod der bare på til- og fra mærket......Det pudsige var, at både Skovtroldens og Nissens håndskrift var ret ens? 
Frk Samsung holdt 5 dage, så nægtede hun at virke.....Der var panik hos begge børn den dag. Ikke at kunne få fat på moar, med hastende emner......Frk. Samsung er dog vist nok klar igen.

Lige nu blogger jeg fra Skovtroldens IPad. Den er god at læse nyheder på og slå hurtige ting op på, men jeg bliver næppe rigtig gode venner med den til skriveting og bloggerier. 
Så 2016 det er bare ikke en holdbar løsning. Jeg vil så gerne have miss HP tilbage i topform.

Vejret kan man altid snakke om. 2016, du har været så fin. Smukke sol op- og nedgange. Flotte skyer. Is på vandpytterne. Frost på træer og i græsset. Smukke og beroligende bølger ved stranden. Tilpasse mængder af snedrys. Nok til at det ser nogenlunde hvidt ud, men ikke mere hvidt end der kan køres på vejene. I like. 
Men vinden, 2016? Det har blæst så vildt koldt fra øst. Ikke den vindretning, det gamle hus på marken bryder sig mest om. 
Her ligger vi ikke i læ fra noget som helst. Flere hundrede meters tilløb, får vinden til at blæse sine negative kuldegrader ind på det gamle murværk. Her er ingen hjælp, at hente. Ingen formildende omstændigheder. Huset må klare sig selv og det holder, men det har godt nok svært ved at holde varmen.

Så alt i alt 2016. Skal vi ikke prøve at genstarte? Jeg synes, det her har været lidt for meget op ad bakke! I morgen er det mandag og så er der en ny uge med nye chancer, ikk'?









Kommentarer

  1. Håber snart der blæser blide og milde vinde jeres vej.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Om ikke andet er vinden vendt, så den ikke længere kommer fra øst:)

      Slet
  2. Ja aftaler er jo - som vides - til at bryde...
    Men en ny start på 2016 lyder ikke helt tosset i dit tilfælde!
    Held og lykke med det hele:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej altså.....man må ikke bryde aftaler. Det er ikke i orden:)
      Jeg har trykket genstart og så ser vi hvad der passer resten af 2016

      Slet
  3. Jeg krydser fingre for god genstart! Sikke en omgang. Godt I har en sød nisse i huset :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og ja, det er en rigtig sød nisse (med sjusket håndskrift) vi har:)

      Slet
  4. Godt jeg ikke er i dine sko, selv om influenzaen også har ramt os her i huset så har vi ikke været ramt at nedbrud på de tekniske vidundere men jeg kender det så godt det med sort skærm og det er ret utrolig så meget man mærker sin afhængighed når de forskellige ting sætter ud og lever deres eget liv.(kender du IT manden i den gamle osteforretning i Høng? han kan være et godt bekendtskab i hårde tider) Det gode er at nu kan det næsten kun gå fremad:O) Fortsat god januar.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så irriterende, når skidtet svigter. Alt bliver lige lidt mere bøvlet.
      Jeg kender godt it manden og jeg har også brugt ham før, men han har lukket indtil d. 8. februar og så længe kan jeg ikke holde mine abstinenser nede:) , Men jeg vidste ikke lige, at han holdt til i en gammel osteforretning:)
      Han har

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg