Søg i denne blog

søndag den 29. juni 2014

Kreativitetens smukke vogter





Hende her smuksakken er mit syværelses-kontors vogter. Hun vogter over kreativiten og over at der rent faktisk bliver omsat nogle ideer derinde til praksis.

Jeg fik hende engang i en bytteleg i et kreaforum (min kreative moster). Desværre har jeg glemt hvad den dygtige dukkemager, der lavede hende hed.

Min kreative moster var et vanvittigt godt initiativ, som desværre stoppede delvist pga. for lidt aktivitet på div. fora. 
Da jeg meldte mig ind var jeg (igen) i en af mine "på kanten af stress"-perioder, så jeg var absolut heller ikke særlig deltagende, men det var nu ærgeligt alligevel.
Men der kom hende her ud af det og hun er VILDT lækker. Jeg bliver i godt humør af at se på hende hver dag.
Lige i øjeblikket der har hun dog trange kår. Hun kan ikke rigtig komme til. Bl.a fordi hun er udstationeret i et andet rum af sikkerhedshensyn. Hun skal nok komme retur på sin hylde i hjørnet. Der skal bare lige lidt mere styr på elementernes rasen.

Dette her er et øjebliksbillede fra i dag:





Sådan ser mit syværelses-kontor ud i øjeblikket. Jeg er ved at omorganisere og så er der vist noget med, at det skal være slemt for at det kan blive bedre...........

Hovedproblemet er helt konkret, at der er alt for meget l... derinde! 
Alt for meget, som ikke bliver brugt og alt alt for meget som jeg overhovedet ikke aner, at jeg er indehaver af, fordi jeg ikke kan finde det for alt muligt andet.
Selvom jeg navigerer nogenlunde godt i et vis mål kaos, så er der også grænser for hvor kaotisk det må blive, inden jeg føler mig halvkvalt og meget, meget lidt kreativ.
Ingen bordplads eksempelvis, det fungerer altså ikke! At slå tæerne ind i noget for at række over noget andet, for at komme ind bagved til noget tredie, det giver decideret hysteriske anfald.
Jeg arbejder lige nu fortrøstningsfuldt videre. I morgen efter en kursusdag må jeg derind igen og forsøge at smide ud, sortere og kategorisere. 
Jeg tænker og drømmer om opbevaringsløsninger i øjeblikket. Pæne og nydelige, lidt farverige, men ikke for meget og med plads til alt i den mest logiske rækkefølge.
Sådan er drømmen i hvert fald....................


Sommerferie-projekt

Jeg har et ambisøst sommerferie-projekt. Jeg har faktisk en hel del projekter af forskellige art, men der hvor jeg starter er projekt; Teenagerne-skal-lære-at bruge-vaskemaskinen.

Det lyder muligvis ikke af så meget, men her i huset tror jeg egentligt, at det kræver både tålmodighed og vedholdendehed at få det sådan til at blive en fast vane.

Men jeg er TRÆT af vasketøj. Jeg ved godt at der var meget vasketøj da de var små. De er kommet så tæt på hinanden at jeg i en kortere periode havde to blebørn. Jeg kan godt huske det. Masser af vasketøj. Hele tiden.
Men det er ligesom ikke blevet voldsomt bedre. Vasketøjskurvene er ofte totalt overfyldte + det tøj som af uransagelige årsager flyder på gulvet på badeværelset og/eller på gulvet på teenagernes domiciler. 
En gang imellem kan man næsten ikke se at de har grå klinkegulve nedeunder bunkerne.
Det var et sidespor og det er et andet projekt en anden gang.
Der har været tilløb og mindre optræk til introduktionen af vaskemaskinen og dens knapper, men det er hver gang løbet lidt ud i sandet.
Jeg erkender at betjeningen af den muligvis ikke ligger lige til højrebenet.
Det er ikke alle symboler, tegn og knapper, der er lige logiske.
Og da teenagerne opgiver nemt, i hvert fald med hensyn til "hjemmearbejdspladsen", så er der ikke sket så meget mere på den front.
Måske har jeg også været en lille smule bange for at silketoppe mm. lige får en kogevask eller en sort tshirt i vasken af de hvide håndklæder.........
Men denne gang skal det være anderledes! 
Så jeg er gået i gang med at fabrikere en vaskemaskinens pixibog. 

Her er bl.a. et af billederne til bogen:



Så skal jeg bare i gang med en tusch og tegne pile, streger og henvisningsnumre.
Så kan de altid slå op i bogen og se hvilke symboler der betyder hvad og lidt om hvor varmt hvad skal vaskes og hvordan tøjet skal sorteres. 
Snart tænker jeg at jeg er frataget vasketøjstjansen og at al den nye frihed, skal omsættes i syværelset.
Jo, jo, det er sol og det er sommer, det er søndag. Ferien står snart for døren og der må der gerne drømmes stort og bygges luftkasteller........................



lørdag den 28. juni 2014

Roser, mængder af roser

Jeg er så heldig, at jeg ikke bor så langt fra Rosenplanteskolen i Løve.

Rosenplanteskolen i Løve



Jeg elsker det sted og måtte lige en tur forbi. Jeg har slet ikke nået derud i år, så jeg tænkte, at hvis jeg skulle nå opleve det helt store flor, så måtte det nok være nu.
Der var nu ikke helt så meget flor, men det var nu fint nok alligevel.

(Billede-spam vil forekomme i et af de næste indlæg. Jeg kan bare ikke lige finde den der dims, som kan overføre billederne fra kameraets hukommelseskort til computeren.........)

Men tænk, at være omgivet af SÅ mange roser? Flere hundrede forskellige slags.
Men jeg ville nok ikke du' til det, for jeg kan hverken huske rosernes navne og jeg ville nok heller ikke sælge dem. Meget uklædeligt! Hverken at kunne huske navne eller ville dele sit bytte........Så det er nok meget godt, at jeg ikke har dén post.

Så jeg kommer bare forbi nyder og kigger, køber det nødvendige og smutter lige så stille igen. 
En gang imellem køber jeg også en lille smule fin forplejning i den fine café.
Gartner Petersen - en smuk gestus overfor grundlæggeren af planteskolen - Valdemar Petersen. I 1930 grundlagde han planteskolen og havde den i knap 50 år, indtil 1979, hvor Torben Thim overtog den.

(Noget af det jeg rigtig godt kan lide ved rosenplanteskolen er ukrudtet. Der er ikke meget pusse-nusset og "ro i rækkerne" over ret mange af bedene. Der er faktisk ret så meget ukrudt i den have, så  man skal nok ikke være ordens-facist. Jeg er vild med det. Det ser hjemligt ud)  omend at jeg godt kunne ønske for nogle af roserne at der blev fjernet græs omkring dem........

Torben Thim har i øvrigt skrevet en af mine ynglings-rosenbøger: 


Historiske Roser









fredag den 27. juni 2014

Sidste arbejdsdag inden ferien

Så er det den sidste arbejdsdag inden ferien.

Jeg har ikke været her meget de sidste uger pga. af kursus, men jeg kunne da alligevel godt huske alle passwords. 
Jeg ved ikke, om jeg var helt vild med at være tilbage........Måske handler det mere om en stress-fornemmelse af og over det der kursus-noget? Jeg ved godt, at jeg har tendens til at komme lidt ud af vater, når virkelighed- og hverdagsstoget kører lidt for stærkt med mig og at der slet ikke er der, jeg skal begynde at analysere og lægge planer for evt. ændringer.
Jeg tanker (og føler!) ikke klart, når vaterpasset ikke viser balance.
Løsningen er egentligt på den ene side simpel og på den andenside ind imellem kompliceret... Der skal bare RO til. Masser af ro og så uendelige mængder af tid, så jeg kan samle sammen om mig.
Så kommer balancen og klarheden tilbage igen. 

Så det er jo egentligt ret heldigt, at sommerferien er til at få øje på.

Der er ikke dømt ferie lige nu, ikke sådan for alvor. Noget med en lidt mere kursus i starten af næste uge, men jeg kan smage den der sommerferie.
De dage i næste uge skal bare gå så stærkt, så jeg kan komme til at holde ferie med teenagerne. Jeg har set vejrudsigten og den er ikke helt skarp og sommerferieagtig, men det skal nok komme. 
Hvis det regner vil jeg tvinge alle omkring mig til at spille kort og Logo med mig!

Vi trænger bare så meget til noget ferie! Hvor turen ud i det blå går hen, er endnu ikke helt afklaret, men det kommer. 

Hold da op hvor jeg glæder mig! Regnvejr eller ej.


torsdag den 26. juni 2014

Her sker ikke meget

Vi er trætte. Helt vildt trætte. Hele banden. Både de store og de små og både dem med 2 og dem med 4 ben.

Dette her billede er meget godt dækkende for hvad der er energi til i øjeblikket.




To flade tykke hankatte der samler energi i vindueskarmen

Teenagerne trænger så meget til ferie og jeg trænger så meget til, at de får ferie.
Morgenstress, lektielæsning, husk gynmastiktøjet, styr på div. sedler og eftermiddagslogistikken  bliver lige nogle uger sat på pause.
Det bliver så godt! Og så tiltrængt.

Dejlige sommerferie-tanker bliver delt i øjeblikket. Hvor skal vi tage hen? Vi bliver i hvert fald i og omkring Danmark. Og skal vi tager telt, bed and breakfast eller noget feriecenter/lejlighed? 
Hvornår kan mormor passe hunde, katte og det løse? Hvor længe skal vi være væk? 
I år har vi kun 2,5 uge sammen. Ikke meget, når vi de sidste år har været priviligeret med op til 4 uger.
4 uger er fantastisk til at komme helt ned i gear. På vi har al den tid i verden vi kan bruge, også til at lave absolut intet i meget lang tid måden. 
Men i år må vi nøjes og få det bedste ud af tiden.
Men så er det alligevel fedt, at have store børn der kan passe sig selv, hinanden og veninder de timer forældrene må arbejde efter vores del af sommerferien.
Og så må eftermiddagene gå med bygning af kaninløbegård, strandture, skovture, grill, isspisning og mon ikke også, der bliver slået telt op i haven, så soveværelset kan flytte der ud?
Så smager det der arbejde alligevel lidt af sommerferie...........

lørdag den 21. juni 2014

I dag er det min fødselsdag

Hurra, Hurra, hurrrrraaaaaaa........
Ja, det er helt rigtigt observeret. Jeg har (stadigvæk) en fuldstændig barnlig tilgang til min fødselsdag.


Jeg ELSKER helt grundlæggende at have fødselsdag og måske vil jeg overraske mig selv med noget asti og min ynglingslagkage i selskab med mine ynglingsmennesker. Ynglingslagkagen er marengslagkage lagt sammen med kagecreme og friske jordbær.
Den min mormor altid lavede til mig/os når vi kom på ferie på Fyn.
For dem der kan huske det, var det det den gang var turen fra Sjælland over Storebælt til Fyn foregik med færge. 
Den gang i dinosaur-land, der laaaaaang tid før Storebæltsbroen blev opfundet. 




søndag den 15. juni 2014

I dag er det

Anna's fødselsdag....Hurra....Hurra.....Hurra

Det er 13 år siden, at en lille Anna svømmede ud i verden i et kar med lunt vand i i stuen.
Det er en kliche, men hold da op, hvor går tiden hurtigt.......

Og så er det også Valdemarsdag i dag.
Den dag, da Valdemar Atterdag virkelig var på den i slaget mod Esterne i 1219 og en biskop bad om et tegn og Gud sendte Dannebrog.
Det tog ridderne med sig hjem og en gang i løbet af 1800-tallet blev det nationalt flag.

Fordelen ved at have fødselsdag på Valdemarsdag er helt klart, at der er masser af flag i bybilledet, så dem må vi nok lige ind og kigge på.
Men her på marken skal flaget også op i flagstangen og der skal stikkes papirflag i hobetal ned langs havegangen.
Der skal pakkes gaver op og nydes, at fødselsdagen falder på en søndag med god tid til fødselsdags-sager.

mandag den 9. juni 2014

Essayskrivning og overspring






Her burde jeg sidde..............Det gør jeg så ikke, kan man jo tydeligt se på billedet.

Hvorfor burde jeg sidde lige dér og når jeg alligevel ikke gør det, hvad laver jeg så?
Jeg skal sidde lige dér, fordi jeg skal skrive et essay, som skal afleveres og vurderes, fordi det er en eksamensopgave. 
En eksamensopgave der snart forventes at være færdig. Vi kan faktisk godt sige, at fristen for at aflevere er til at få øje på ude i horisonten og noget om at det ikke altid er bedst at arbejde under pres.
Pres fra flere forskellige vinkler på de forkerte tidspunkter får mig ind imellem ned at lægge fladt på gulvet og det er sjældent hverken særligt sjovt, produktivt eller kønt.
Så der er gode grunde til at jeg skal sidde der og jeg kan jo ikke engang pibe over, at jeg sidder inde i et mørkt lille rum, når solen skinner. 
Jeg sidder midt i sol, forsigtig brise og fuglesang, bevæbnet med parasol, koldt vand med citron i, kold/halvlunken hvidvin/æblejuice-drik, den bærbare og alle mine bøger og noter.

Hvorfor sidder jeg der så ikke?
Tja, fordi jeg er ramt af skriveblokering og/eller en smule kedsomhed, fantasiforladthed eller bare fordi trangen til at nyde det gode vejr, spise koldskål, lave hyldeblomstsaft, luge nogle skumle brændenælder væk, finsove i haven, læse nogle blogs, drikke noget (mere) kold hvidvin og andet i de retninger er stærkere end trangen til at få produceret noget essay-værk.

Hvad er så slagplanen for at få fabrikeret de der ord på et virtuelt stykke papir?
JUST DO IT! Er den korte version. 
Jeg gider jo godt skrive noget om fællesskaber/individualitet på arbejdet.  
Jeg gider godt reflektere over, hvordan vi få skabt et rummeligt fællesskab, hvor der er plads til individet, så vi ikke i kollektivets navn drukner i fællesskabets rivende flod og mister os selv.  
Og hvordan skal vi der ikke nødvendigvis synes, at alt arbejde, tanker og ideer skal foregå i plenum hele tiden, være individ i fællesskabet?
Jeg tror jeg er inspireret:-) Jeg vil flytte over på den anden side af huset og finde en plads der med lidt mere skygge, så jeg bedre kan se hvad jeg skriver på skærmen.......

søndag den 1. juni 2014

1. juni

Nu er det sommer. Konfirmationen af ældste teenageren gik jo som bekendt helt efter planen.
Sommerferien kan nu anes i horisonten. Håber på gode dage med lunt og solrigt vejr. Garneret med duften af frisk sommeregn.




Fuldstændig fantastisk drage på stranden ved Rømø, sommerferien 2013. 


Sønderjylland! Pas på, jeg kommer nemlig igen i år og jeg slæber igen Skovtrolden og begge teenager med. Så længe teenagerne vil på ferie med forældrene vil jeg rånyde det. Jeg ved, at det synger på sidste vers.

Men lige nu vil jeg elske sommeren. For jeg elsker lange sommernætter. Elsker min have. Elsker duften af hyld og smagen af jordbær. Elsker kolde drinks på aftenterrassen Elsker turene til stranden. Elsker grillmad og tzaziki. Elsker middagslur i min hængekøje. Elsker sommerferie med god tid. 
Den slags kan jeg slet ikke få nok af. Det er SUNDT!
Men inden da er der lige to eksamener......i forbindelse med det der kursus, som jeg har det lidt svært med. Jeg bryder mig bare nok grundlæggende ikke om at være så tæt på andre fremmede mennesker så længe. Det kræver så meget energi af mig, så jeg næste ikke er i stand til at finde toget hjem. 
Men det er stadigvæk d. 1. juni og første officielle sommerdag. Det må jeg holde fast i!




Dagen efter dagen efter dagen efter dagen

Konfirmationen gik helt efter planen. Det er altid dejligt at fejre noget godt sammen med andre.'


  • Ældste teenageren var så smuk i sin fine kjole
  • Hun kunne huske alt hvad hun skulle i kirken og det samme kunne hendes klassekammerater
  • Solen skinnede, så vejret var perfekt til teltfest.
  • De allerfleste inviterede gæster kunne komme.
  • Gæsterne havde fine gaver med.
  • Maden var god og RIGELIG, så vi spiser rester endnu og har frosset endnu mere ned.


En gennemgående rigtig dejlig dag, som næsten var alt for hurtigt overstået. 

Men også en dag der maner til afslapning og refleksion i dagene efter.
Tænk sig, at det lillebitte puds er blevet så stor, at hun skulle konfirmeres? Hvor blev tiden af og blev den brugt rigtigt? 
Det kan man selvfølgelig godt mene er lidt sent at gøre noget ved nu, hvis ikke den tid er brugt rigtigt, men alligevel.
Jeg tror nu, at den er brugt så rigtigt, som det var muligt i de givne situationer og med den viden der var. Det er alt sammen gået helt ok.

Alligevel kan der vel godt kalibreres lidt. Det er ved at være sidste udkald. 
Om 2,5 måned bliver hun 15 år, så hun er stærkt på vej mod sin egen selvstændige tilværelse. 
En tilværelse hvor mor og far ikke har så meget mere at sige, men må krydse fingrene for at det hun har fået med er godt og rigtigt og nok til at klare sig mere og mere på egen hånd.
Men også det, tror jeg på er helt som det skal være.  

Hun er sød, glad, kreativ, klog og en skarp iagttager - forstår tit hvorfor dit og dat og hvordan det hænger sammen og reflektere over det.
Hun er ikke bange for at være i modvind, hvis der er noget hun tror på. Hun er god til at argumentere og ikke bange for højlydt at forsvare dem, der bliver uretfærdigt behandlet. 

Hun er og bliver et godt lille menneske at sende ud i verden. Hun skal bare forsætte sin fine linie med at følge sit hjerte, tro på sig selv og tænke sig godt om, så skal det hele nok gå!Og er der noget der kikser, så står mor og far klar i kulissen med snak, pust og plaster.

I øvrigt så var dagene op til dagen fuldstændige vanvittige hektiske og det er klar aftale mellem Haveheksen og Skovtrolden, at hus og have er ryddet og rengjort lidt før lige op til en konfirmationsdag! 
Sådan én har vi nemlig igen til næste år. Der følger mindste teenageren efter, så til næste år kan jeg sidde og filosofere over, at jeg er sådan en, der slet ikke har mindre børn længere......