1. juni

Nu er det sommer. Konfirmationen af ældste teenageren gik jo som bekendt helt efter planen.
Sommerferien kan nu anes i horisonten. Håber på gode dage med lunt og solrigt vejr. Garneret med duften af frisk sommeregn.




Fuldstændig fantastisk drage på stranden ved Rømø, sommerferien 2013. 


Sønderjylland! Pas på, jeg kommer nemlig igen i år og jeg slæber igen Skovtrolden og begge teenager med. Så længe teenagerne vil på ferie med forældrene vil jeg rånyde det. Jeg ved, at det synger på sidste vers.

Men lige nu vil jeg elske sommeren. For jeg elsker lange sommernætter. Elsker min have. Elsker duften af hyld og smagen af jordbær. Elsker kolde drinks på aftenterrassen Elsker turene til stranden. Elsker grillmad og tzaziki. Elsker middagslur i min hængekøje. Elsker sommerferie med god tid. 
Den slags kan jeg slet ikke få nok af. Det er SUNDT!
Men inden da er der lige to eksamener......i forbindelse med det der kursus, som jeg har det lidt svært med. Jeg bryder mig bare nok grundlæggende ikke om at være så tæt på andre fremmede mennesker så længe. Det kræver så meget energi af mig, så jeg næste ikke er i stand til at finde toget hjem. 
Men det er stadigvæk d. 1. juni og første officielle sommerdag. Det må jeg holde fast i!




Kommentarer

Populære opslag