Sommerferie-projekt

Jeg har et ambisøst sommerferie-projekt. Jeg har faktisk en hel del projekter af forskellige art, men der hvor jeg starter er projekt; Teenagerne-skal-lære-at bruge-vaskemaskinen.

Det lyder muligvis ikke af så meget, men her i huset tror jeg egentligt, at det kræver både tålmodighed og vedholdendehed at få det sådan til at blive en fast vane.

Men jeg er TRÆT af vasketøj. Jeg ved godt at der var meget vasketøj da de var små. De er kommet så tæt på hinanden at jeg i en kortere periode havde to blebørn. Jeg kan godt huske det. Masser af vasketøj. Hele tiden.
Men det er ligesom ikke blevet voldsomt bedre. Vasketøjskurvene er ofte totalt overfyldte + det tøj som af uransagelige årsager flyder på gulvet på badeværelset og/eller på gulvet på teenagernes domiciler. 
En gang imellem kan man næsten ikke se at de har grå klinkegulve nedeunder bunkerne.
Det var et sidespor og det er et andet projekt en anden gang.
Der har været tilløb og mindre optræk til introduktionen af vaskemaskinen og dens knapper, men det er hver gang løbet lidt ud i sandet.
Jeg erkender at betjeningen af den muligvis ikke ligger lige til højrebenet.
Det er ikke alle symboler, tegn og knapper, der er lige logiske.
Og da teenagerne opgiver nemt, i hvert fald med hensyn til "hjemmearbejdspladsen", så er der ikke sket så meget mere på den front.
Måske har jeg også været en lille smule bange for at silketoppe mm. lige får en kogevask eller en sort tshirt i vasken af de hvide håndklæder.........
Men denne gang skal det være anderledes! 
Så jeg er gået i gang med at fabrikere en vaskemaskinens pixibog. 

Her er bl.a. et af billederne til bogen:



Så skal jeg bare i gang med en tusch og tegne pile, streger og henvisningsnumre.
Så kan de altid slå op i bogen og se hvilke symboler der betyder hvad og lidt om hvor varmt hvad skal vaskes og hvordan tøjet skal sorteres. 
Snart tænker jeg at jeg er frataget vasketøjstjansen og at al den nye frihed, skal omsættes i syværelset.
Jo, jo, det er sol og det er sommer, det er søndag. Ferien står snart for døren og der må der gerne drømmes stort og bygges luftkasteller........................



Kommentarer

Populære opslag