Søg i denne blog

onsdag den 29. juli 2015

Skyer er smukke


Noget af det jeg blev god til i løbet af min fantastiske sommerferie er bare at glo. Sidde helt stille og bare se lige ud i luften. Bare at nyde at se på noget. Helt stille.
Jeg har aldrig været helt god til stilhed eller ikke gøre noget som helst. Det kunne (og kan) gøre mig lidt løve-i-for-lille-bur-agtigt. Temmelig rastløs og urolig.Og lad os bare indrømme det, p....irriterende! 
Men jeg er blevet meget bedre til det og jeg kan li' det.
Her til aften har jeg siddet på min skriveplads i udestuen og nydt skyformationer i flere farver sejle forbi.

Skyer er smukke:





tirsdag den 28. juli 2015

Hverdag igen

Jeg kom lige til at dreje nøglen om til Havehekse-kontoret, da jeg drønede ud i sommerlandet på jagt efter noget stærk tiltrængt ro og fred.
Ikke, at jeg helt glemte, at jeg havde en blog og intentionerne med at skrive masser af sommer indlæg var sådan set også på plads. 
Alligevel var det nok bare mængderne af stilhed, frihed og ro, der ramte mig og fik alle gode intentioner til at sive ud. Jeg trængte nok til masser af ingenting. Nok også noget mere, end jeg selv anede. I stilhed og langsommelighed kommer de klareste tanker ofte.
Jeg ser tilbage på nogle fuldstændige fantastiske og dejlige uger og savner følelsen af uendelighed lidt. Aldrig har jeg samlet så meget ro, stilhed og klarhed.

Jo, jo, såmænd har vejret da drillet lidt. Sommeren 2015 har jo ikke vist sig som en af de mest varme og solrige af slagsen, men alligevel har jeg følelsen af, at have holdt en fuldstændig fantastisk og dejlige rigtig sommerferie fyldt med rare oplevelser, hygge og dyb ro.  I dag har været en meget fin repræsentant for sommervejret:

 Udsigten fra det lille hus på marken mod nord-øst

 Samme tidspunkt på modsatte side, mod syd-vest


Kort efter kom de mørke skyer sejlende ude i horisonten mod vest.

Heldigvis holdt de på vandet efter at jeg var kommet hjem. Min hverdag er så småt startet igen. Jeg er tilbage på arbejde. Skovtrolden holder endnu en lille uges ferie og teenagerne har henholdsvis knap 2 og 2,5 uge endnu.
Selvom ferien officielt synger på sidste vers, så vil jeg holde fast i feriestemningen lige så længe jeg kan trække den. 


tirsdag den 14. juli 2015

Lidt væk og alligevel ikke

Min hjerne kan godt have tendenser til at gå i selvsving. Faktisk skal der ind imellem ikke ret meget til at den hopper ned i en rille og fiser der ud af. Sjælden hverken særligt brugbart eller konstruktivt. 
Sommerferien er sådan en anledning, der kan få den til at starte en lettere nedsmeltning og det er fuldstændigt uafhængigt af vejret. Min hjerne behøver overhovedet ikke høje temperaturer til sådan en nedsmeltning. Den er fuldstændig selvkørende både i varme, regn eller blæst.
Det går oftest på, om jeg nu også bruger min sommerferie sådan helt rigtigt. Helt rigtigt er ikke et nemt eller konkret begreb for min hjerne. Det er bare en diffus, men ret vedholdende tanke eller følelse.
Og når det er så ukonkret, så er det ikke altid så nemt at berolige den. 
Meditation er altid godt, men noget der også virker ret godt, er at komme lidt ud over den hjemmelige matrikel. 
Ikke nødvendigvis voldsomt langt væk, bare lige nok til at have været væk. Det giver feriefornemmelse inde i mit hoved og holder nedsmeltningen i skak.

Her er billeder fra et af  mine ynglingssteder. En ganske almindelig rasteplads på rute 22 mellem Slagelse og Kalundborg. Tættest på Kalundborg.

Den er ikke så tit brugt af andre end mig, men det skal alle andre ikke høre noget for. Det er fint med mig også selvom jeg da egentligt gerne deler pladsen lidt.
Der er en bro over en å, som har en rigtig fin beroligende virkning på min hjerne.



Det er fuldstændigt fantastisk bare at stå og se på vand, der langsomt glider forbi.


Der ligger et enkelt eller måske to huse inde bagved træerne og nogen har en lille jolle liggende ved bredden. Broen der kan ses i baggrunden fra min bro er rute 22, men dem der suser forbi når ikke at se ind i mit lille stille sted.


Se, vi kan sagtens være flere, hvis der er andre som vil slappe af i fine omgivelser.

Sidste gang var jeg dog ikke helt alene. 
Efter en pause her er jeg klar igen og det ligger heldigvis ikke længere væk end jeg kan smutte herud igen, når det bliver nødvendigt.


mandag den 13. juli 2015

Lidt nyt på terrassen

Jeg har, lige siden vi anlagde terrassen ønsket mig en eller anden form for væg ud mod græsplænen. Ikke noget meget højt og massivt, bare noget der lige kunne give en fornemmelse af rum og hygge. 
Det har jeg fået nu.

For lang tid siden har jeg set set en slags "rumdeler" til terrasser. Jeg kan ikke huske hvor henne. 
Jeg husker heller ikke, om den jeg engang så, var konstrueret helt sådan her, men jeg er vanvittigt begejstret for min udgave. Den er så fin og virker lige som jeg havde tænkt mig.

En lille lap papir med nogle kuglepensstreger på og Skovtrolden havde heldigvis helt forstået hvad jeg mente. Han har bygget og malet den og det passer ikke, (altid) at teenagere er dovne. Der er nemlig ældste-teenageren der har fyldt den op. Også selvom hun kom træt hjem efter fire dage sammen med godt selskab og Vordingborg festuge.
Hun blev også lokket lidt med et økonomisk tilskud til brug i sommerferien.....

Min andel til forskønnelse af terrassen var plantning er en kommende rosenhæk.

Jeg ved det godt. Det er kun mig, der kan se HVOR godt det bliver......

Roserne syner nemlig ikke af så meget lige nu, midt i rod og jordbunker, men den slags småting har nu aldrig afholdt mig, fra at vide lige præcis HVOR godt det bliver. 
I venstre side helt udenfor billedet har jeg plantet en pibeved. En Philadelphus coro. Finn.
Finn er en uægte jasmin, der skal stå med sine dejligt duftende blomster og danne et lille tag over en af mine forhåbentlig kommende ynglings-siddeplads.
Trækassen i baggrunden er et ret højt højbed, der skal være opdelingen mellem spisepladsen og sofadelen på terrassen. Skovtrolden har fyldt det med jord. Det skulle køres noget mere jord i, end hans ryg synes var sjovt, men det glemmer den forhåbentligt igen.  


Efter at have gravet render og huller til rosenhækken gik jeg i gang med lidt puslespil med marksten langs med sydsiden huset. 

Jeg løb tør for sten, eller ikke helt tør, for jeg har gode lagerpladser, men lageret var overgroet af brændenælder og burresnerre og det gad jeg ikke slås med, så gik projekt puslespil ligesom ret hurtigt i stå.
Jeg genoptager det i morgen. I dag skal jeg sy feriekjoler. Turen går snart til jylland og Læsø og så må man være pænt påklædt.










fredag den 10. juli 2015

Rosa helenae (Petersens Helena)

Jeg elsker den! At vente på, at den folder sine vilde mængder af fine hvide/gyldne små rosenknopper ud er en af sommeren absolutte højdepunkter, Et par uger med den dejligste rosenduft i hele haven. 


Fra "marksiden". 
Det er her, hvor man kan sætte en havestol frem, smide et vattæppe over og så bare nyde syn og duft. Sidste år hvor sommeren var noget varmere, var det ikke en stol jeg satte frem, det var en havesofa. Der lå man fuldstændigt fantastisk. Det er lige sådan et sted, jeg kan bruge til en halv times meditation.


Noget tættere på. 
De små roser sidder i så tætte buketter, at det er lige før, at de maser hinanden. Heldigvis blomstrer de over ret lang tid, så der er hele tiden knapt udsprungne blomster, fuldt udsprungne blomster, afblomstrede blomster og knopper på vej.
 
Den stakkels rose kunne godt brede sig lidt mere, men den er ikke helt enig med Skovtrolden om hvor meget og hvor langt nede, den må smide sine lange grene ud. 
Det er noget med, at tornene snupper hans t-shirt, når han slår græs rundt om den og det er så endnu være hvis han ikke har t-shirt på.....
For et par år siden fik den derfor et fint stativ, så den kan kaste grenene ud højt oppe fra.

 Fra den anden "lang"-side.


Her ses det nogenlunde tydeligt, at der er flere stadier af knopper/udsprugne roser i hver klase. Når de sidste kronblade drysser af, så kommer der de fineste bittesmå hyben. 
Jeg har en drøm om en hvid have. Hvis den går i opfyldelse, så skal jeg have endnu en Rose helenae op over en pavilion i midten.....

søndag den 5. juli 2015

Jeg nægter at klage,

men hold da op, hvor er det varmt..

Og når det er varmt, så ved alle, at det er det vigtigt at drikke.
Det gælder både mennesker og dyr.

Så her var lige en lille trold der var blevet tørstig på turen. Heldigvis længe nok til, at jeg kunne nå at få rodet kameraet frem fra bunden af tasken. 
Og da det ikke er nogen befærdet vej jeg bor på, så der kom ingen og forstyrrede mig, mens jeg holdt midt på vejen og tog billeder. 
De er en smule rystede og min forrude kunne også trænge til en gang pudsning, men jeg var altså nødt til at få billeder af babyen. 
Jeg ved de er her, men det er ikke så tit at de bliver vist frem. Det er mest de voksne, der strejfer rundt. 


Så synes mor alligevel, at seancen havde varet længe nok og at det var på tide at trave ind i sikkerhed på marken.

Når nu det bliver efterår/vinter og alt er mudder, regn, mørke, blæst, sne og bøvl, så husk mig lige på, at det er sådan noget her, der gør at jeg alligevel godt kan lide at bo på en mark.
Jeg kan også godt lide at mit memory card fra kameraet og min bærbar igen er på talefod, så mine billeder kan hives ud.




fredag den 3. juli 2015

Halløj juli og velkommen sommerferie

Nu er det rigtige feriedage for mig og der er S.O.M.M.E.R i haven. Teenagerne sover længe. Jeg startede ud i går morges med morgenmad under blodbøgen. Solen glitrede i resterne af duggen og der var fuglekvidre i alle træerne. Det er sommer-morgen-ro på højt og uforstyrret plan. 
Så er det lige dér hvor jeg er nærmest lykkelig. 
Juni har ikke helt leveret den følelse af sommer som jeg trænger til, så der er store forhåbninger til juli. Juni har været for kold, blæsende og våd til rigtig sommer-nydning, men nu tror jeg på sommeren.  
  
Fine lupiner ved kanten af en sti i Odense. 
Når eller hvis min computer og memory kortet fra mit kamera beslutter sig for at genoptage deres ellers så gode tidligere samarbejde, så vil der også komme sommerbilleder ind fra min have, Nyindkøbte roser og dem der har boet her længere blomster alle sammen fuldstændigt forrygende og dufter af total sommer.
I eftermiddag har Skovtrolden også sommerferie, så nu skal der nydes fridage og langsomhed. Det skal nok blive godt. og vi glæder os. 
 I år skal vi både lidt rundt på endagsture, en tur til Læsø og så håber jeg jo også på at vi lige runder det allerbedste vand, Vesterhavet. Nu hvor sommeren er her, må det så blive sådan en sommer hvor tiden går i stå i solflimrende og dovne dage dage.