Halløj juli og velkommen sommerferie

Nu er det rigtige feriedage for mig og der er S.O.M.M.E.R i haven. Teenagerne sover længe. Jeg startede ud i går morges med morgenmad under blodbøgen. Solen glitrede i resterne af duggen og der var fuglekvidre i alle træerne. Det er sommer-morgen-ro på højt og uforstyrret plan. 
Så er det lige dér hvor jeg er nærmest lykkelig. 
Juni har ikke helt leveret den følelse af sommer som jeg trænger til, så der er store forhåbninger til juli. Juni har været for kold, blæsende og våd til rigtig sommer-nydning, men nu tror jeg på sommeren.  
  
Fine lupiner ved kanten af en sti i Odense. 
Når eller hvis min computer og memory kortet fra mit kamera beslutter sig for at genoptage deres ellers så gode tidligere samarbejde, så vil der også komme sommerbilleder ind fra min have, Nyindkøbte roser og dem der har boet her længere blomster alle sammen fuldstændigt forrygende og dufter af total sommer.
I eftermiddag har Skovtrolden også sommerferie, så nu skal der nydes fridage og langsomhed. Det skal nok blive godt. og vi glæder os. 
 I år skal vi både lidt rundt på endagsture, en tur til Læsø og så håber jeg jo også på at vi lige runder det allerbedste vand, Vesterhavet. Nu hvor sommeren er her, må det så blive sådan en sommer hvor tiden går i stå i solflimrende og dovne dage dage.  

Kommentarer

  1. Kom lige forbi og her måtte jeg lige være med.
    Sommer i haven nydes også her, især nu hvor solen også viser sit ansigt og giver os varme sommer dage.
    God ferie til dig.
    Klem Lonni

    SvarSlet
  2. Velkommen til:)
    Sommer i haven og varme sommerdage er det bedste.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag