Søg i denne blog

torsdag den 20. marts 2014

Forårsjævndøgn

I dag er det d. 20. marts 2014 – Så det er forårsjævndøgn.


Forårsjævndøgn betyder, at dag og nat er (næsten) lige lange. Den astronomiske forklaring er noget med, at Solens lys afbøjes lidt af Jordens atmosfære, når Solen står lige over og under horisonten, så det giver lidt rod i at dag og nat er helt lige lange. Der er også noget med, at solen jo ikke er en prik, men en skive, så det kan ses lidt længere i begge ender af dagen.

Men det allerbedste ved forårsjævndøgn er nu at de lysere sommeraftener så småt begynder.

Jeg elsker, at det er mærkbart lysere, når jeg kommer hjem. Jeg elsker, når ungerne der hopper på trampolin. Jeg elsker lange lyse aftener på terrassen. Elsker, at tusse rundt i haven til kl. sent. Elsker at gå i seng og ligge og kigge på himlens farver. Elsker, at være på stranden, med langstrakte kig udover havet, når solen langsomt synker ned i en farvelade af røde og orange bølgeskvulp.

Jeg er SÅ klar.

mandag den 17. marts 2014

På tur til Isabella Smith og noget om hegn

Jeg ønsker mig dobbelte stolte kavalerer og nu er det så heldigt at 

  1. jeg er inviteret  på tur til Isabella Smith 
  2. hun har stolte kavalerer i en skøn sampak.

En rosa og en hvid og så lige toppet med en fin dobbelt  valmue. Jeg siger hverken nej til tur i rigtigt godt selskab eller muligheden for at shoppe frø. 

Min plan (en af mange!) er at have så mange sommerblomster, at jeg kan klippe buketter helt uden at vride mig og lukke øjnene når saksen klipper.
Jeg kan bedst li' blomster på rod, men en skøn buket er nu også pæn på bordet.
Så i år bliver (forhåbentligt) året hvor der kan pyntes op med hjemmeavlede blomster.

Pladsen til bedene er fundet. Der er bare lige to udfordringer.

Udfordring 1: Der skal luges. Meget. Bynker i metervis, brændenælder, fuglegræs, løbske jordbærplanter og en del andet som jeg ikke kender navnene på.

Udfordring 2: Formel 1-Turbo-terroristen skal holdes ude.



Den ser sød ud. Den er sød. Rigtig sød, men den kan også løbe rigtigt stærkt.  - Al gang foregår oftest i løb og det gør ikke så meget hvad det er igennem eller over.

Jeg tænker lidt på Claus Dalbys hasselhegn. Det er fint, men ikke for fint til en mark-have.
Men det er også lidt dyrt. Der går alligevel nogle ruller til.
Jeg kunne også, teknisk set, flette et pilehegn. Væsentligt billigere end hasselhegnet, men kræver også væsentligt mere tålmodighed og det kunne godt blive en mangelvare........Det er før set.
Havehegn tæt beplantet med ærteblomster er også en fin mulighed. Rionet med klatreroser?
Jeg må nok ud og sondere terrænet i godt vejr med blok, tusher og te-kop:-)


torsdag den 6. marts 2014

No regrets

“Hvordan lever man fuldt ud, så man ikke ender med at ligge på sit dødsleje og tænke, at man ikke fik gjort det, man gerne ville.” 

Det er et stort spørgsmål.
Jeg fandt det på en af mine min ynglingsblogs, http://blog.annaskyggebjerg.dk i morges. 
Jeg håber, at høre Anna Skyggebjergs bud på et svar på spørgsmålet. Jeg elsker hendes betragtninger og vinkler. Hun skriver virkeligt klogt.

Hvad er det man gerne vil? Hvad betyder noget? Hvad har værdi på den lange bane?
Den slags har rumsteret rundt i mit lille hoved i lang tid. Det jo lidt det mit nytårsforsæt for 2014 bunder i.
Kommer og går måske i takt med, at jeg bliver ældre og mine børn bliver ældre.
Har jeg udnyttet mine muligheder? Levet på den bedst tænkelige måde? Har jeg været den bedst tænkelige mor? Har jeg nydt det hele nok? 
Har jeg valgt rigtigt? Bruger jeg tiden rigtigt? Gør jeg det rigtige? Hvad skal jeg nu? 

Sådan noget tumler tit rundt i mit hoved, men i dag kradser det alvorligt.

Min far har fødselsdag i dag. 70år. Til lykke. 
Vi kunne godt være et sted, hvor vi skulle fejre med fest og flag, men det er vi ikke.
En gang for længe siden, rystede min (og andres) verden så voldsomt, at fundamentet slog revner og livet for altid blev et andet. 
Min far blev 43 år. Det er mindre end 2 år mere, end jeg er nu. 

Her er han nu:


Det smukke billede er fra wikipedia.org. 

Lynæs kirkegård. Et smukt sted oppe i et hjørne af Nordsjælland. 
Jeg tænker, at jeg vil køre derop på søndag. Gå en tur og se på havet. Mindes i barndommens land og reflekterer; mest over det der ikke blev og om det der så blev, bliver brugt rigtigt.

"Jeg ville bare så gerne, at du fik set hvordan mit liv er blevet, at du havde set min mand og mine børn. Sådan blev det ikke. Men til lykke med fødselsdagen alligevel."

Der er ingen fest og flag i dag, kun stille refleksion og tårer på inder- og ydresiden.
Det er sådan nogle dage, hvor det stadigvæk svier og tankerne om at gøre det bedst mulige, så der ikke er noget at fortryde, når det ender, kryber helt ind under huden.

Heldigvis er der mange gode ting i min verden. 
Weekenden starter med sushi ude i byen med min mand, inden vi fortsætter til Poul Krebs koncert.
Lørdagen indeholder gymnastikopvisning og stort barn til fødselsdagsfest hos klassekammerat.

Livet gik videre, selvom det for mange år siden stod fuldstændigt stille og tiden læger ikke nødvendigvis alle sår, men tiden gik og et andet liv opstod.
Det hele blev anderledes, end det kunne være blevet, men det blev godt alligevel.



                        
  

mandag den 3. marts 2014

Drømme, glimt og smukke farver


Billede fra sidste sommer af udsigten fra mit hus. Jeg elsker de fragmenterede skyer og farvespillet på den mørke himmel. 
Det ser eventyrligt ud og giver mig små dryp af ro. Jeg elsker de små glimt og gemmer dem i korte øjeblikke af nærvær og på længere sigt gemmer jeg dem som billeder lagret på kameraet eller telefonens hukommelseskort. 
Jeg tager billeder tidligt og sent for at fastholde drømme og glimt. Der er noget fascinerende ved, at det om et kort øjeblik er ændret eller helt opløst.
hvis du eksempelvis en tidlig morgen møder en bil, der holder parkeret lidt skråt i vejkanten kan det godt være mig på vej på arbejde.
Hvis farven på himlen er den helt rigtige, solen finder vej i stregerne fra et fly eller hvis der sidder fotogene gæs på en mark, så hopper jeg gerne ud og fastholder glimtet. 
En dag sætter jeg dem sammen til en kollage over smukke øjeblikke, som skal op og hænge på væggen og minde mig om at det meste kun er glimt, fragmenter og skyer tilsat en sjat eventyr, som det gælder om at nyde og få fat i lige når de er foran dig for om et øjeblik er det ændret eller væk.