No regrets

“Hvordan lever man fuldt ud, så man ikke ender med at ligge på sit dødsleje og tænke, at man ikke fik gjort det, man gerne ville.” 

Det er et stort spørgsmål.
Jeg fandt det på en af mine min ynglingsblogs, http://blog.annaskyggebjerg.dk i morges. 
Jeg håber, at høre Anna Skyggebjergs bud på et svar på spørgsmålet. Jeg elsker hendes betragtninger og vinkler. Hun skriver virkeligt klogt.

Hvad er det man gerne vil? Hvad betyder noget? Hvad har værdi på den lange bane?
Den slags har rumsteret rundt i mit lille hoved i lang tid. Det jo lidt det mit nytårsforsæt for 2014 bunder i.
Kommer og går måske i takt med, at jeg bliver ældre og mine børn bliver ældre.
Har jeg udnyttet mine muligheder? Levet på den bedst tænkelige måde? Har jeg været den bedst tænkelige mor? Har jeg nydt det hele nok? 
Har jeg valgt rigtigt? Bruger jeg tiden rigtigt? Gør jeg det rigtige? Hvad skal jeg nu? 

Sådan noget tumler tit rundt i mit hoved, men i dag kradser det alvorligt.

Min far har fødselsdag i dag. 70år. Til lykke. 
Vi kunne godt være et sted, hvor vi skulle fejre med fest og flag, men det er vi ikke.
En gang for længe siden, rystede min (og andres) verden så voldsomt, at fundamentet slog revner og livet for altid blev et andet. 
Min far blev 43 år. Det er mindre end 2 år mere, end jeg er nu. 

Her er han nu:


Det smukke billede er fra wikipedia.org. 

Lynæs kirkegård. Et smukt sted oppe i et hjørne af Nordsjælland. 
Jeg tænker, at jeg vil køre derop på søndag. Gå en tur og se på havet. Mindes i barndommens land og reflekterer; mest over det der ikke blev og om det der så blev, bliver brugt rigtigt.

"Jeg ville bare så gerne, at du fik set hvordan mit liv er blevet, at du havde set min mand og mine børn. Sådan blev det ikke. Men til lykke med fødselsdagen alligevel."

Der er ingen fest og flag i dag, kun stille refleksion og tårer på inder- og ydresiden.
Det er sådan nogle dage, hvor det stadigvæk svier og tankerne om at gøre det bedst mulige, så der ikke er noget at fortryde, når det ender, kryber helt ind under huden.

Heldigvis er der mange gode ting i min verden. 
Weekenden starter med sushi ude i byen med min mand, inden vi fortsætter til Poul Krebs koncert.
Lørdagen indeholder gymnastikopvisning og stort barn til fødselsdagsfest hos klassekammerat.

Livet gik videre, selvom det for mange år siden stod fuldstændigt stille og tiden læger ikke nødvendigvis alle sår, men tiden gik og et andet liv opstod.
Det hele blev anderledes, end det kunne være blevet, men det blev godt alligevel.



                        
  

Kommentarer

Populære opslag