Glimt fra dagen

Jeg elsker min blodbøg og da den er meget fotogen, så vil den gerne vises frem, når der kommer en kommentar om at se den. 



Teltet er fra teenagernes weekendudflugt i haven. Vist en lille smule koldt, men med godt med tøj på og dyner nok gik det.
Teltet er nu pakket sammen eller rettere lagt ind i tørvejr. Det skal gøres rigtigt rent. Nok med noget sæbe.
Jeg er vild med blodbøgen, men det er der tydeligvis også et sæt duer der er. Ad, hvor er teltdugen klattet på. Nogen har vist tynd mave........


Billederne er ikke blevet ret gode - De er taget med min mobil og det er et tydeligt bevis på, at det nu må være mor-menneskets tur til at få en ny mobil! 
Teenagerne er velforsynede på den front og Skovtrolden er hamrende ligeglad med mobilt isenkram. Hans tussegamle Nokia er fin nok. Hvis ret skal være ret, så er det absolut også den telefon der kan holde længst på strømmen. 3-4 dage kan den vist sagtens klare, inden den må forbi en oplader.
(Jeg kunne måske også bare finde en fast plads til kameraet? Så jeg kunne finde det, når jeg skulle bruge det) 
Jeg begynder nok at lede og hvis jeg finder det, så kommer der mere retvisende billeder.




Kommentarer

  1. Flot - den blev tydeligvis ikke plantet sidste år:-)
    Er vild med blodbøg og japansk kirsebær, men har ingen af dem. Det burde vel være muligt i en stor landbohave!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag