Haveheksen on tour - part 1

Jeg og teenagerne har været på en laaaaang ekspedition i går i regnvejr og lidt solskin sammen med masser af andre mennesker med sang, blomster og forlystelser.

Vi har været på Eurovision Island også i daglig tale kaldet Refshaleøen.



Jeg fik en mail fra Billetlugen om, at der godt kunne være ventetid ved security for at komme ind i de forjættede haller. 
Det kunne kan godt tage en timestid og da dørene lukkede en 1/2 time før showstart pga. tv-optagelser, så var det bare om at være der i god tid.
Teenagerne og mor forlod derfor matriklen om formiddagen i fin tid, hoppede i mor-bilen og kørte mod nærmeste togstation for større tog. Småbaner rækker nemlig ikke, når man skal mod Hovedstaden.
Vi mødte et pænt heftigt regnvejr, men forsatte jo ufortrødent.
Næsten ankommet til stationen siger det ældste medlem af teenagebanden:
Moar, bliver det regnvejr hele dagen? For jeg har nemlig maosko på.............

Åh jo, denne her Mor mente jo nok, at det on/off ville regne det meste af dagen.
Hvad gør vi så?
Hold da op, hvor jeg tænkte stærkt. Kun en lille smule helt vildt presset over, at skulle nå et tog og noget bus i den anden ende + det der security og lukkede døre. 
Beslutning blev verdens hurtigste tur i centeret og ind i H&M efter nogle lidt-bedre-end-mao-sko-stof-sko og så i fuld fart ned til toget.

Vi nåede det næste (forsinkede) tog og var så endelig på vej mod København.
Resten af turen ud til de forjættede haller var et studie i smuk logistik. Masser af busser, masser af personale, der guidede og viftede med skilte.
Velankommet til øen travede vi mod Security og så tog det sådan ca. 6 minutter, så var vi lukket indenfor på pladsen. 
Så vi var der i RIGTIG-RIGTIG god tid og vi kan konkludere at vejrguderne ikke interessere sig for Melodi Grandprix. Hold da op, hvor var det koldt og blæsende at stå og vente i et telt.
Endelig blev døren åbnet, så vi måtte komme indenfor i varmen og gå rundt og se på kulissen, mens vi sagde ih og nææ og prøv at se der.
Da tiden nærmede sig showstart klatrede vi op og fandt vores pladser. De så gode ud på papiret, men de var endnu bedre i virkligheden. Vi havde en forrygende udsigt til scenen, storskærmene og mængder af lys.
Sangene var ikke sådan til den helt festlige og fantastiske side, men det gjorde faktisk ikke så meget i de omgivelser.
Det var lige så flot og fantastisk som sådan et show skal være og en fed oplevelse.
Efter to timer var det slut og vi drog som lovet mod Tivoli. Teenagerne blev udstyret med turpas og styrtede så af sted, mens mor passede på mobilerne og tussede lidt rundt og kiggede på.



Kommentarer

Populære opslag