Helt ud af comfortzonen og for lidt tid

Jeg er startet på noget nyt og ukendt og det trækker tænder ud og hiver mig laaangt ud af comfortzonen.
En ny uddannelse om et emne, som jeg har og i flere år har haft et brændende ønske om at forstå og mestre. Så fik jeg muligheden og greb den selvom timingen er dårlig. 

29 maj skal der holdes konfirmation for ældsteteenageren. 
Hun glæder sig og Skovtrolden og Haveheksen glæder sig og undre sig også lidt over, hvor årene dog blev af? Alt er, som det skal være. Der skal styr på 1000`ende af ting for at dagen klapper, som ønsket. Men det er så dejligt. Det er altid dejligt at holde en fest for at fejre. Altid dejligt at mødes med dejlige mennesker i dejlige anledninger.
Og spørger man konfirmanden, så er en flok gaver og gensyn med den del af familien der bor langt væk jo heller ikke af vejen.

Men som sagt timningen er dårlig! Festforberedelser og fest harmonerer ikke med inhalering af ny og ukendt viden + 4 timers transporttid de dage jeg er i skole.
Og selvom det teknisk set er et fuldtidsstudie over et par måneder, prøver jeg da også lige at passe mit fuldtidsjob sådan nogenlunde ved siden af.
S.O.S send mere tid. Bare nogle få timer mere i døgnet? Alt hvad du kan undvære har interesse.

Men jeg må dirigerer det hele på plads for jeg har brug for at sidde dér! Lige midt i undervisningen. 
For det er om noget, der oprigtigt interesserer mig. Det tangerer min passion. En af dem. Det er krøbet ind under huden og løber i mine blodbaner. 
Jeg vil så gerne forstå det, vil så gerne kunne bruge det, få hold på det og kalde det mit, men samtidigt er det svært tilgængeligt for mig, ikke noget jeg forstår hverken første eller anden gang jeg læser og hører det. 
Og det bringer tvivlen frem og der er også noget andet som stikker sit fjæs frem fra en fjern fortid og hvisker råber med sin skingre gennemtrængende stemme.
Jeg ved godt, hvad det handler om......bl.a. at jeg overhovedet ikke har det uddannelsesniveau som "de andre" har. Det tricker.
Jeg har jo ikke engang en studentereksamen..........men jeg har fået adgang til studiet på lige fod med de andre, fordi det vurderes, at jeg opfylder adgangsbetingelserne på "anden vis"
Jeg er blåstemplet og må faktisk godt være med.

Jeg vakler bare lidt. Kan ikke helt finde ro. Selv om jeg drømmer om at mestre det. Selvom jeg faktisk godt kan gøre en forskel og selvom jeg vil være god til at bruge min nye viden.
Det kan faktisk gøre en forskel for mig og andre når jeg lærer at mestre denne nye viden.
This too shall pass.........Jeg ved det godt. Og jeg øver mig på at være i det og finde fred med mine tanker og finde min plads i det. Men hold da k... hvor er det svært! Og hvor er det begrænsende at slæbe noget "gammelt lort" med i bagagen, der ikke vil finde fred,