Halvvejs i April

Foråret er på vej efter et lidt sejt tilløb med sne og blæst.
Det er her med bestemthed nu og jeg trænger til det.

Her er lidt af de tydelige beviser:  
Her er krukken ved hoveddøren. Juleroserne er fra sidste vinter. Alle har klaret sig og blomstrer så fint sammen med nogle små fine tulipanløg som jeg havde glemt, at jeg proppede i jorden i efteråret.
Note to self! Køb og plant nu nogle flere løg. Det er relativt billigt, de kommer igen og igen og det er så pænt.

Fine, fine hvide violer. 
De breder sig ikke helt så hurtigt som de almindelige lilla, men nu er de ved at få fat. De dufter af det mildeste forår.

Bladene er måske ikke altid de kønneste efter en omgang vinter, men de blomstrer tidligt og de dækker godt for ukrudt, så jeg er stor fan.

Bløde gæslinger på hængepilen. Den står i en kæmpestor knaldrød potte på hjørnet af vores garage. 
Jeg ved ikke helt hvorfor jeg engang synes at en så stor så rød potte skulle med hjem fra Ikea, men den trafiksikrer i hvert fald hjørnet af bygningen mod biler der vender i gårdspladsen.

Og det sidste sikre forårstegn for denne gang:
Det er lyst om morgenen, når jeg kører på arbejde og det er så lyst længe, når jeg vender hjem igen, at jeg både kan nå aftensmad, en strandtur og at luge lidt i haven.
Foråret er nu altså den allerbedste årstid. 

Kommentarer

Populære indlæg