Små rystelser i hverdagen

Jeg er træt og trænger til sommerferie og frihed. 
Jeg synes, at det går stærkt i øjeblikket, nok bare også i øjeblikket. 
Virkeligheden har det med at trænge sig på og kræve tid og fart. Lige pludselig er dagene bare gået.
Virkeligheden har fået den mængde tid og fart der tilkom den, synes jeg. 
Nu er jeg bare lidt træt. Sommerferien kan anes, men der er lige lidt mere arbejde der skal ordnes. 
Det er dog heldigvis snart weekend og sådan en kan altså også bruges til afslapning.
Rystelserne som virkeligheden frembringer har heldigvis ikke været af den alvorlige slags, en enkelt en af dem har vel, men den er arbejdsrelateret og forhåbenligt snart på retur. 
Gider ikke mere bøvl blev der sagt. Jeg vil have ro! Lad mig være i fred. Jeg har arbejde at passe.

På hjemmefronten er det bare dagligdagen der har almindeligt travlt og lidt der ryster i "plejer" og "har vænnet mig til"på den gode måde. 
Mindste teenageren som er mindst, men slet ikke lille længere, er vendt hjem fra efterskole slottet. 

Det er jo ikke et rigtig slot, men i mangel af bedre går det fint an. Det ligner lidt. Det er så pænt og velholdt og indholdet er fantastisk. Tak for lån af det. Tak for et fantastisk år.

Efterskole slottet har eget gadekær. Det er så fint og der var små ællinger i, da vi var forbi.
De er ikke lige til at se på billedet. Andemor fik dem skyndsomt i sikkerhed under beplantningen langs kanten.

Vi er gået fra to til tre i det lille hus på marken og I like it! Meget.
Det er hyggeligt at stå op om morgenen og vide at hun ligger og snorksover ovre i den anden længe aka ungdomsfløjen. 
Det er hyggeligt at spise aftensmad sammen med hende på en hverdag.
Der er lige noget med vasketøj og general rod som vi skal have lært hende at håndtere, men vi øver.

Der har været familie tam tam i Jylland en weekend. Alt gik som det skulle og det var så hyggeligt og for langt i mellem at vi kommer på de kanter, men åååhh jeg har alt for meget brug for stilhed og ingenting i weekenderne.
Jeg er lidt dårlig til festivitas, også den hyggelige, men jeg kan jo alligevel godt lide at være med, så må de efterfølgende dage bare være lidt stille.

Jeg kan se den nu. 
Weekenden med ro i og så bare en uges arbejde til, så kommer sommerferien.


Kommentarer

Populære opslag