Forår er godt

Mens jeg venter på, at min brækkede hjerne og min forstyrrede sjæl forhåbentligt vokser sammen og at jeg derved får nogle af mine almindeligt forekommende færdigheder tilbage, så kan man jo lige så godt benytte ventetiden til at kigge på noget pænt.

Og pænt er foråret. Alle de andre årstider har også noget fint at byde på, men foråret......det er min ynglings årstid.
Også selvom det stormer i dag og krukker, spande og andre løse genstande vælter rundt. 
Småfuglene træner stemmerne og flyver i fast rutefart mellem nybygget rede og steder med byggematerialer aka redematerialer. Tørt græs, smågrene, fældet hundehår og mos er gode byggesten til de fleste reder. Denne her fine hvide fjer fra en due lå under deres pudse-fjer-træ. 
Her er det engang i februar, hvor gæssene kom forbi hver morgen og spiste deres morgenmad på naboens mark. De er forlængst fløjet videre, har dannet par og fundet en mere permanent bolig for sommeren.
Det er lyst om morgenen, når jeg står op. Dét tæller stort i min bog. Marken når solen lige netop er på vej op og vil tørre græsset efter nattens dug. Harene og rådyrene spiser morgenmad ned i bunden.
Det er også lyst efter aftensmaden. Dét er også godt. Duerne tager lige de sidste omgange med redebygning og flagermusene flyver ud og proviantere. 
Der kommer vist ingen billeder af flagermus. De har alt for travlt og er lynhurtigt forbi og væk igen og igen. Men de er smukke og lydløse flyvere i skumringen.
Forårs sky der med lidt god vilje ligner en flyvende fugl på vej mod venstre....

Bare send mere forår. Ventetiden går ok her på marken. 



Kommentarer

  1. Flot svane, du har fanget på sidste billede🦄
    Håber det går den rigtige vej for dig 🌹🌹

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag