Optræk til mark- og matrikel kuller langt ude på en mark

#blivnuhjemme! #detsørenogmettesiger!

Verden er gået i stå. Sådan nærmest lige pludselig. Verden er i hvert fald blevet et ganske andet sted end sidst jeg var i blogland for snart længe siden. Der var det mest en lang mørk vinter jeg frygtede.
Nu er det bestemt noget andet frygten kredser om.

Alle er hjemme. Ingen skal ret meget ude i samfundet her hos os på marken.
Mormor er ikke besøgt i et par uger snart, men hun klarer sig fint. Håndsprit er fundet frem og bliver flittigt brugt af alle.
Skolen har lukket for yngstebarnet. Hjemmeskole gælder også, når man går i gymnasiet. Krav om afleveringer vælter ind. Gruppearbejde sammen, men hver for sig. Selv en virtuel gymnasie fest blev der forsøgt med.
Min yoga verden er eksploderet med virtuel yoga. 
Til gengæld er mit elskede fristed biblioteket lukket ned. 
Og min elskede strand er pludselig blevet overfyldt. Normalt har jeg den jo næsten for mig selv indtil påske, men ikke nu.

Sådan må det hele nu en gang være og så er det heller ikke værre her på marken, selvom de første dage med alle hjemme var ved at give mig mark- og matrikel kuller. Her var nærmest overfyldt og min jeg-har-hele-dagen-for-mig-selv var forvandlet til vi-skal-være-her-alle-sammen-sammen-og-ingen synes-verden-er-et-trygt-sted-længere. 
Et studie i at blive hjemme i sig selv og hos os selv. 

Jeg synes ind imellem, at det er ret nemt at blive stresset og forstyrret og min hjerne har altid en latent, men klar tendens til at gå i selvsving ved først givne lejlighed.
Den skal sådan helt generelt ikke bruge ret mange buzzwords, så ruller det og i øjeblikket, hvor der er nok at gå i panik over i et ubevogtet øjeblik, der kræver det altså bevidst styring at undgå alt for meget overload.
Men hvis min overloadede hjerne skal have lidt kredit for panik optrækkene, så er der jo egentligt nok at gå i hyperventileret mode af. Det er bare et hurtigt kig på nyhederne. Danmark klarer sig vist fint, i hvert fald indtil videre. Måske har vi sat ind, rigtig nok og hurtigt nok? 
Men Italien og Spanien blandt flere andre.....Det kan min hjerne (og hjerte) altså ikke holde ud!
Jeg vil meget gerne be' om, at få verden nogenlunde "normal" igen. På forhånd TAK.
Og jeg vil så gerne kramme alle dem, der er ramt af forskellige virkninger af dette her skidt.

Det er dog alligevel blevet forår og vi bor stadigvæk pænt, især når regnen er stoppet, mudderet er tørret ud og blæsten har lagt sig for denne gang.
Vi bliver hjemme sammen og hver for sig med alle de andre, der også har forstået, at det er bedst. Der er selvfølgelig også dem, der har forstået det, men har vigtige ting at passe ude i samfundet. Tak til og for dem.
Vi prøver nemlig i fællesskab at passe på dem vi kender og dem vi ikke kender.
Jeg tror på, at det er i fællesskabets tjeneste og så går det faktisk bedre med at blive på egen matrikel.
Jeg tror, at det gør en forskel.