At lukke døre, der ikke passer ind længere og hvor det i øvrigt trækker ind fra





Efter en "kanal-rundfart" i blogland landede jeg på to af mine ynglingsblogs;
http://www.lykkepostej.dk/ og http://paradoks-megan.blogspot.dk/
Her er altid værd at kigge forbi med dejlige ord at læse og reflektere over.
Denne gang var det noget om at holde døre på klem og at lukke en dør.

Jeg har altid været god til at holde alle døre på klem eller næsten endnu bedre, pivåbne så jeg rigtig kunne få gennemtræk og blive gennemkold, snotforkølet og/eller lægge mig med lungebetændelse eller 
hensynsbetændelse, vil jo ikke være for meget/for sur/gå i små sko/osv./osv.

Jeg er endnu ikke helt god, men er blevet meget bedre til at lukke dem der trænger og jeg øver mig forsat, også i at samle mod til at åbne nogle, som jeg gerne vil åbne, men måske ikke rigtig tør tage fat i.

Nogle må lukkes med et brag og andre skal bare lukkes høfligt. 
Jeg har siden efteråret spekuleret frem og tilbage om en bestemt dør i mit liv ikke skulle lukkes pænt og høfligt ved næste givne lejlighed. 
Den skal bestemt ikke smækkes, men har jeg brug for at den bliver ved med at være åben?
Hvad er der af fordele? Hvad er der af ulemper? Hvad giver det mig? Hvad giver det andre? Hvad ville jeg kunne slippe for? Vil jeg savne det, hvis jeg slipper for det? Vil jeg fortryde? Kan jeg åbne døren igen, hvis jeg lukker den og fortryder?
Og så lige pludselig kom der et glimt af, at jeg godt kan li' at døren er åben.
Åh nej, hvor kom det fra? Og hvorfor kom det? Og passer det, at jeg godt vil have den dør åben? Eller er det bare rart fordi det er en dør, som jeg kender?
I morgen må jeg tale med nogen, som kender mig og døren. Nogen der kan se på os lidt udefra. 
Men mon ikke den dør bare skal lukkes og at der så skal samles noget mod til at åbne en anden, der passer bedre?

Kommentarer

  1. Uha det kræver mod at lukke døre men som fotografiet i dit indslag så fint viser så åbner det også op for nyt lys:)
    Eva

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er på ingen led nemt, men det er heller ikke rart at sidde i træk:)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag