Alt går lidt nemmere med en sjat sol

Jeg læste et indlæg fra Kaffe og T og hold da op hvor er det rigtigt.
Selvom jeg ikke har små børn længere kan jeg godt huske nogle af nætterne og følelsen dagen efter sådan nogle nætter.
Og nu da jeg ikke har små børn der vågner om natten mere, har jeg så katte til at holde gang i den der natteroderi-fest......

Så kl. 00.20 vågnede jeg ved den umiskendelige lyd af noget glas/porcelæn der falder ned og smadrer mod flisegulv.....skumle, knurre, bande, tænde lys og op og kigge efter og samle skår op fra gulvet fra smadret krus.
2 timer senere høj, meget høj larm fra kat på terrassen.
Gider ikke......Ignorerer, ignorerer, igonorerer....Skumle, knurre, bande. Det virkede ikke, så tænde lys og op og lukke ind til madskål og bløde tæpper.
Kl. 4.15 hunde gør og knurrer.....ØV ALTSÅ! Hold mund, blev der sagt!
Jeg kan også godt høre, at der går en ræv rundt ude på marken og hyler, men lad den dog og sov så!
Kl. 6.00 ringede vækkeuret.......
Der var jeg ikke helt klar, men kom dog op og det var lysere end længere. Ikke lyst som i lyst, men dog meget bedre end længe og flotte farver på vej til arbejde.

Og da jeg spiste frokost tog jeg pladsen hvor solen bragede ind. Man kører bare længere på solenergi!



Kommentarer

Populære opslag