Januar - Første måned i et nyt år

En hel ny og ubrugt kalender ligger klar til at notere nye oplevelser og nye drømme i.
Ja, jeg er stadigvæk så gammeldags, at jeg godt kan lide en rigtig papirkalender, som jeg kan bladre frem og tilbage i.......

Selv om Januar er den første nye måned er hun stadigvæk en del af vinteren.
Jeg håber, at Januar viser sig fra sin knitrende sprøde side. 
Snedækkede frostdage med høj sol. Ikke snestorme og ikke regn og blæst, men snedækkede marker med spor af harer, katte, hunde, fugle og måske en enkelt ræv.
Morgener med magiske spor af nattens frosne dug, som hænger i smukke krystaller.
Skarp gul sol, der ikke varmer meget endnu, men alligevel sender sine stråler ned og spejle sig i sneen. Den lover, at det fra nu af, går frem med lyset og varmen. 
Det har været solhverv og selvom det ikke føles sådan, så er solen altså på vej tilbage til vores side af jorden.

Jeg skrev her om nytårsforsætter og drømme for et nyt år. Som noget nogenlunde nyt vil jeg hver måned lave en liste med oplevelser som jeg gerne vil nå i løbet af måneden.
De er både for sig selv og som delmål for et endeligt mål længere ude i fremtiden.
Jeg tror nemlig på, at små sejre giver store resultater.
Jeg har nogle større drømme og ønsker for 2016 og de er ikke alle nogle jeg lige kommer til. Ved nogle af dem skal snuden være i sporet i en længere periode for, at de skal lykkes og for ikke at komme alt for langt ude for sporet, så motivationen og retningen smutter i hverdagen, så er de delt op i mindre bidder.
Så kan jeg hele tiden mærke om jeg er på rette vej


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag