Jeg venter


Nogle gange når man har en have og lægger forkromede slagplaner, så bliver tankerne når de kan ses i virkeligheden, ikke helt sådan som de så ud inde i hovedet.
Og andre gange, så glimter det og der er fuld overensstemmelse mellem inde i hovedet og ude i virkeligheden.
Min rosenhæk har heldigvis vist sig at være et af glimtene. 

7 meter lang langs med havegangen fra gårdsplads og ind til terressen og med dobbelt række af roser.
De er Rose de Rescht, købt som barrodsroser og plantet lidt for sent forrige forår.

Nu begynder de at lukke sammen, så der bliver mere rosenbusk og mindre udsigt til bar jord. 
Det har på den anden side været ok med plads mellem planterne sidste sommer for jorden er gammel landbrugsjord og den slags er her fyldt med brændenælder, senegræs, almindelig græs og meget andet ukrudt.
Første år var cirkelhakken på arbejde fra forår til efterår sammen med sin ven gravegreb. 
I år har jeg kunne nøjes med en grundig omgang lugning i april da jeg klippede roserne ned og så lidt smålugning, når der er en lille smule der kigger op igennem.


Sidste sommer blomstrede de, men der var ikke voldsomt mange knopper.
I år kommer der fine mørkrosa blomsterhoveder. Det her det bliver så godt og sig det ikke til Skovtrolden, men jeg ønsker mig altså endnu en massiv rosenhæk. 
Måske af stribede apoteker roser? 


En enkelt gren på en af roserne er tyvstartet og har smidt sig oven i en lavendel. 
Det bliver så godt og fint og duftende. Jeg kan mærke det!
Jeg venterm næsten med tålmodighed. 
Kan min seng mon egentligt stå her?  

Kommentarer

Populære indlæg