ØV-dag

Man ved bare at det har været en ØV-dag på arbejdet, når det kræver voldsomme armkræfter at holde bilen på vejen og ikke lade den køre ind omkring en tankstation efter en stor latte og enten en Marsbar eller en choko-cupcake. Det var i går og hvis man ser godt efter, så er der nok neglemærker i rattet endnu, men jeg kom forbi.
Jeg valgte klogt, rationelt, voksent og fornuftigt at køre en tur omkring stranden i stedet for og glo på noget vand og nogle kolde måger.

Det var koldt, men det gav ikke unødige kalorier og det gav noget tiltrængt ro og klarede hjernen tilpas til at kunne udtænke et udkast til en slagplan.



Jeg har bare noget med vand. Det giver ro og lader sjæl og hjerte op igen.
Så jeg samler på billeder af masser af vand. Både fysiske og lagret i hukommelsen.
Det her billede er nogle år gammelt og fra Svendborg. Et fint træskib sejlede forbi en aften jeg (også) gloede udover noget vand.



Kommentarer

Populære opslag