Søg i denne blog

tirsdag den 8. august 2017

Endelig sommerferie

Jeg har sommerferie nu. Ret meget sent, men nok egentligt lidt værst, alene. 
Skovtrolden og ældste teenageren er startet henholdsvis på arbejde og i skole i går. Mindste teenageren har en lillebitte smule ferie tilbage, inden hun bliver leveret på efterskole på søndag. Når man har sådan en lillebitte smule ferie tilbage, inden man skal væk fra hverdagene, så er der meget at nå. Heste, der skal klappes og rides, bedsteveninde der skal ses. Sådan vigtige sager, forstås. 


Når nu der ikke er specielt meget brug for mig på den hjemmelige matrikel, så er jeg taget ud i det blå eller grønne. 

On tour i sy camp. Flere dage kun med syning og fint alene hotelværelse med al den ro og selvbestemmelse jeg overhovedet orker. Frihed til spise is til aftensmad, sove ligeså længe som jeg kan få til at hænge sammen med mødetider, køre hvorhen jeg vil efter endt syning. Det har jeg gjort, så der er indlæg på vej om Haveheksen som turist. 
Det føles som om, at omkring mig har kørt meget stærkt ret længe, så det er, når det nu er sådan det kunne blive mht. ferie, ok med alenehed og tid til ro. Jeg trænger til ro i mit hoved, overskuelighed, til at trække vejret og bestemme selv. Så det gør jeg. 


I år er stof i lange baner, symaskine, overlocker, cover pro, tråd i alle farver, bånd, elastik, knappenåle, håndarbejdsblade, mønstre, opsprætter, sakse og andet grej pakket......Har jeg mon glemt noget? Så må jeg købe det, lige som boblevand, småkager, chokolade, vand og andet vigtigt.
Jeg har endelig ferie. Bilen er tanket og læsset og jeg ved hvor jeg skal hen. All by myself og jeg kan finde ud af det.

Til næste år, der vil jeg dog have genindført langsommelighed, solskin og god tid sammen med flokken hjemme på marken på samme tid i en eller anden version. 



6 kommentarer:

  1. Ny ferien, nyd sy-campen! Hvor ville jeg ønske det var mig :-)

    SvarSlet
  2. Jeg nyder alt hvad jeg kan.....syning, frihed, is, boblevand, strand og skov.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det lyder ikke særligt pænt, men jeg har misundt dig hele dagen, mens jeg har importeret gammelt mail-arkiv, og har ryddet op i det. Til sidst sagde jeg stop for i dag :-)
      Ha' en vidunderlig ferie og Camp :-)

      Slet
  3. Hvor lyder det hyggeligt😎
    Er der noget specielt, du skal have syet?

    SvarSlet
  4. Det er rigtig meget hyggeligt. Jeg vil gerne blive bedre til at sy i fast stof, f.eks. kjoler med usynlig lynlås, indsnit og for og sådan noget, som generelt udfordrer min utålmodighed og mangel på akkuratesse.....

    SvarSlet