Fuldmåne, delvis måneformørkelse og enden på de lyse nætter

7. august, så langt rakte de lyse nætter i år. Nu er det (næsten!) slut, måske på en måde, inden det rigtig kom i gang?
Det kan selvfølgelig stadigvæk nås i det små, smukke aftener med fine solnedgange, men jf. kalenderen, så er de lyse sommeraftener altså slut. 
Kommer der en, så snupper jeg den med gin og tonic (og et vattæppe eller to) Jeg er overhovedet ikke færdig med det der sommer.
I aften var der også en delvis måneformørkelse, men jeg ved ikke, om den overhovedet kunne ses fra Danmark, eller man skulle have været på en anden (og mørkere) breddegrad?
Månen var jo nærmest formørket, inden den fortrængte solen og stod op. Lyse aftener eller ej....

Det er også fuldmåne i aften.
Jeg er i Nordsjælland nogle dage indlogeret på lille fint Bed and Breakfast og med værelse oppe under taget med fine tagvinduer. Jeg havde lige håbet på, at jeg fik lidt måneskin ind, men her er godt nok bare mørkt. Jeg må bo ud til et forkert verdenshjørne.

Heldigvis har jeg da billeder af en tidligere måne over den hjemlige mark:
Jeg elsker sommer med sol og sommer, men jeg elsker altså også månemagi.


Kommentarer

Populære opslag