Hvis du gør det du plejer,

får du det du plejer......Sådan står der på cirka side 2 i enhver fornuftig selvudviklingsbog.
På næste side må der vel så stå, at gør du noget andet end du plejer får du noget andet end du plejer. Hvis ikke der står det, så er det min egen udlægning.

2018 er derfor dedikeret til at tænke anderledes og modigt. 

Der er en del småting jeg er træt af i og omkring mig. Jeg er også træt af, at være træt af dem, så derfor tænker jeg, at jeg må gøre noget andet end jeg plejer.
Egentligt er jeg tyvstartet. Lørdagen før nytårsaften startede mit jeg gør-noget-andet-end-jeg-plejer. 
Jeg havde inviteret ældste-teenageren til vinterbadning og champagne-event. Jeg har i flere år fablet om at prøve vinterbadning og nu gjorde jeg det så og det gjorde ældste-teenageren også. 
To gange dyp i rimeligt køligt havvand og så noget sauna og champagne.

Lørdag ved frokosttid kunne dette yndige syn ses på Ældste-teenagerens Instagram:

Hav(e)heks iført badedragt, badehåndklæde og løbesko.....
Klar, parat fremad mod havet helt ude i det fjerne. 

Det var så fantastisk og jeg gør det igen om snart og igen om næste snart.
Tænker at, plejer at vinterbade kunne blive ok, selvom 2018 jo stadigvæk er dedikeret til at tænke og gøre noget andet end jeg plejer......... 


Kommentarer

Populære opslag