I dag er det

Ældste-teenagerens fødselsdag......
Hurra, hurra, hurraaaaaaaa......Men.........Hun er jo ikke hjemme.
Hun er på efterskole og det går vist godt. Noget med intet nyt er godt nyt? Eller lidt nyt er der kommet, men det er ikke så meget der er hørt fra hende. Det er lige, som det skal være.

Selv om hun ikke er hjemme, så skal hun ikke helt snydes, så flaget er hejst og der er sendt en lille pakke og fødselsdagskort af sted med posten. 
Størstedelen af gaven fik hun i lørdags sammen med god frokost og lagkage.


Her i Skandinavisk dyrepark i sommerferien. Hun er stærk. Hun kan bære en isbjørn.

16 år gammel.......Min smukke unge:
Jeg har sammen med din far fyldt alt det bedste jeg kunne komme i tanke om på dig. ALT det jeg overhovedet kunne finde på. Jeg har gjort mit allerbedste og jeg har gjort mig umage. Nu er det dig, der skal ud og prøve vingerne, mens jeg sidder her på kanten af reden og glæder mig over dine flyveøvelser. Du har fine stærke vinger og er med sikkerhed god til at bruge dem og dit kønne hoved på den allerbedste måde. Til gavn og glæde både for dig selv, men også for andre
Må du få en rigtig god dag sammen med din nye verden



Kommentarer

Send en kommentar

Populære indlæg