Det er i dag et vejr

Et dejligt solskinsvejr.....

Der er ingen skader sket efter nattens blæsevejr og solen skinner. Det er en god søndag.


Masser af røde hyben på vildrosen, der har slået sig ned midt inde i en af syrenerne.

Blodbøgen har tabt alle bladene i løbet af natten.



 Jeg vil ikke ud af bilen. Jeg vil ud og køre mere........

Dem har jeg hentet ude i mosen i koldt og vådt vand.......og nu venter jeg på min mad, som tak for hjælpen.
Nogle af gæssene skal på bordet juleaften og nogle som røgede gåsebryster i juledagene og nytårsaften. Visse traditioner skal man holde i hævd. 

Jeg sidder bare og ser sød ud. Jeg er for lille til at hente gæs, så jeg passer på bilen, imens de andre to roder rundt i kulden.

Ellers gik søndagen med gennemgående oprydning og rengøring af min bil, lidt lugning i de nærmeste bede og da det blev for mørkt, så blev spisebordet ryddet:

Jeg hader! at tegne mønstre af. Det er så meget sjovere at klippe i stof og sy, men det stopper ofte lidt, når jeg ikke lige synes, at jeg har det rigtige mønster.
Denne gang har jeg derfor besluttet mig for at tegne alle de mønstre af, som jeg mener, at skulle bruge i denne omgang. Ikke at det nødvendigvis bliver sådan. Al erfaring viser, at det sagtens kan blive helt anderledes, når inspirationen først kommer farende........

Det her er de første seks stykker, der skal igennem symaskine/overlocker. Jo, jeg kan godt tælle:) Der er seks stykker. Det blå denim ligger bare allernederst og er en lille prik i midten.
Det er jo en fuldstændig fantastisk søndag dette her.

Kommentarer

  1. Jeps, det var en fuldstændig fantastisk søndag, selvfølgelig:-)
    Og i eftermiddag skal jeg have hadeopgaven overstået: tegning af mønster!
    Så hellere til tandlæge for den sags skyld:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en fuldstændig fantastisk søndag. Det var pænt af dig at sørge for, at det gode vejr nåede helt over til Sjælland:)
      Tegning af mønstre bliver bare aldrig rigtig fedt! Følelsen af yes, jeg klarede den igen, er næsten den samme efter tandlægebesøg og efter optegning af mønster......

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag