Oktober/November

Oktober er gået og November er kommet, 
Oktober gik forholdsvis godt. Der er stadigvæk momentvise blanke sorte huller i min hjerne. Lavmålet var der jeg en søndag aften hvor ældste teenageren skulle leveres retur til sin efterskole overhovedet ikke havde noget begreb om vejen........Heldigvis kom der efterhånden som turen skred frem, glimtvise klarsyn, der åbenbarede de næste småstykker af turen, så hun kom frem og jeg kom også hjem igen. 
Ellers går det såmænd fremad igen. Jeg kan bl.a. sove igen. Ju huu for det! Jeg er blevet for gammel til det der med at sove i intervaller, eller endnu værre, at få alt for få timers søvn. Jeg virker bare ret så dårligt uden nogenlunde hæderlig søvn.
Jeg er ikke sjov for mine omgivelser, men hvis det kan hjælpe noget, er jeg absolut heller ikke sjov for mig selv.

Mere af det fine ved oktober har været: 
 

  Årets allerførste fine rim på græsplænen.



Nye forsyninger af te fra Theens univers. Bedste te leverandør ever! Grøn sommerhave, fordi jeg endnu ikke er helt klar til at slippe følelsen af en smule sommer. 
Citrus og ingefær fordi citrus og ingefær bare altid smager godt sammen og fordi det føles godt, når/hvis en efterårsforkølelese prøver at snige sig ind.
Hvid engel, fordi det bare er smagen af efterår og vinter, uden at være en jule te. Jeg kan godt li' jule te. Helst i december. Noget af det smager bare for meget af gløgg, æbleskiver og risengrød. Det er for tidligt nu, selv for en jule freak som mig. 
Og så var der lagt en lille fin prøve af Grøn snemand i pakken. Den er også god og skal nok med i næste bestilling.

Oktober har også været tidlige mørke aftenener, hvor det gør godt bare at være, med varm te og tændte stearinlys. Bare sidde stille og se lyset overgive sig og mørket ruller ud.


Smuk solnedgang og hel vindstille aften, så det sidste lys kunne nydes udendørs. 

De kolde morgener er lige så dejlige, men noget koldere at stå ude i. Jeg elsker duften af efterårets morgener. Det kølige og det rå i luften.
I den kolde morgenluft trækker mørket sig tilbage og lyset prøve at bryde igennem. 
Det giver smukke støvede grålige nuancer ved dagens start, hvor lyset ikke rigtig får brudt igennem for alvor. Viklet ind i fine dråber i spindelvæv og svævende dis, der danser hen over marken. Det er smukt og vemodigt. Solen og med den lyset og varmen er definitivt på vej ned på den anden side af jorden og det bliver mørkere her.




Nu er det november og den er startet med Mindste teenagerens allerførste ridestævne, som gik så fint.
1. November er også datoen hvor man officielt må starte op på alle forberedelserne til jul;) 


Kommentarer

  1. Jeg er meget glad for at høre, at du har det bedre, får sovet, og at du sætter pris på din smukke udsigt!
    Men sikke en grim oplevelse med køreturen til efterskolen. Håber, at det er et overstået kapitel.
    Dit link til Theens univers fik mig til at kigge forbi der -- sikke en lækker butik. Jeg sværger ellers til Irmas te (Earl Grey Flower Garden), som jeg/vi har drukket i mange år. Men engang imellem skal der lidt nyt til :-)
    Ja, vi er kommet ind i november, og jeg glæder mig faktisk til at tage fat på juleforberedelserne (ihvertfald fabrikation af julepynt og i mindre grad julegaveræset). Kh. Bella

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Jeg har det meget bedre. Det er vendt og der er væsenlig flere lyse end sorte pletter.
      Theens univers er (næsten) som en fantastisk slikbutik:) Irmas te kender jeg ikke......Den skulle jeg måske lige prøve. Flower garden lyder rart:). Jeg glæder mig også primært til julepyntedelen. Gaveræset overlader jeg i år til internettet. Fragtmænd og postbude skal også have noget at lave:)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg