Morgentur på stranden

Sommerhusene er stille efter sommerferie stormen af indbyggere. Dem der skal hjem er for længst rejst videre og de der er tilbage er vist ikke ret mange. I hvert fald var de ikke at se på stranden i morges.


Jeg elsker strande. Elsker at kigge uendeligt og sidde stille. Egentligt kan jeg nok bedst li stranden, når jeg har den nogenlunde for mig selv. Ikke at jeg ikke gerne deler eller under alle andre den ro, skønhed og stilhed, som er her, men i sagens natur er her jo mest ro, når der ikke er for mange om at dele.


Det er en slet skjult hemmelighed, at jeg har brug for ro i nærmest uanede mængder og at min hjerne kan finde på at starte en mindre nedsmeltning efter hurtige dage med for mange mennesker, for mange beslutninger og for mange indtryk.


Det her gav lidt våde fødder. Sådan går det, når man (jeg) bare står og kigger lige ud i stedet for ned.......De pæne kontor dame sko var heldigvis med i bilen, så der kunne skiftes.



Kalundborg kommune har ca. 160 km kyststrækning og denne her strand ligger lige på vejen mellem huset på marken og mit arbejde. Det er smart og nemt lige at smutte forbi enten inden arbejde eller efter, alt efter behov.

Der er (ret mange) gode grunde til, at bo på en mark en af dem er stilheden og aleneheden.......Jeg er faktisk ikke så god til, at have mange mennesker tæt omkring mig i længere tid af gangen.  
Her er er stranden altså god. Her er der slet ikke for mange mennesker:) og det var en rigtig god start på en dag, hvor jeg godt vidste, at jeg skulle være på, fra jeg trådte ind af personaledøren til, at jeg kunne vende hjem igen kl. ret sent.

Lys og frisk luft er rigtig godt for mit humør, også selvom jeg ikke altid rigtig gider og kan finde på ret mange udemærkede undskyldninger. Det kan være vasketøj, regnvejr, blæst, lektielæsning, mad der skal laves.....Listen kan faktisk godt være ret lang og lettere fantasifuld, hvis det skal være.

En kort tur med rigelige mængder frisk luft og pænhed og så op langs kanalen mod parkeringspladsen igen.
Måske kommer jeg igen i morgen........




Kommentarer

Populære opslag