Nu er det (snart) jul igen og nu er det (snart) jul igen.........(1)

Måske ikke helt, men det er bedre at være på forkant end bagkant.
Husets værnetræ, den fine blodbøg har også fanget at det ikke længere er fuld sommer, så den drysser mængder af bog ned. Fine materialer helt uden bidsår, skrammer og skimmelangreb. Man har derfor kunne observere en haveheks med r.... i vejret på græsplænen omkring træet.
Jeg håber ikke, der var nogle der kiggede. Det var der næppe. En af fordelene ved at bo langt ude på en mark. Der er meget sjældent nogen, der kigger.


Jeg fik bjerget årets første samling af materialer til juledekorationer.
Næste skridt er egetræernes fine agern - det ser dog ikke ud til, at der er ret mange:-(
Der er også snart kastanjer at holde øje med. Ikke her på matriklen, for de små træer ungerne har plantet her for år tilbage giver endnu ikke nogen. Jeg må på tur. I skovene ved Svebølle er der et par fantastiske kæmpetræer. De plejer at være leveringsdygtige.
Kastanjer bliver ikke længere brugt her på matriklen til kastanjedyr og "edderkopper". Det er et overstået kapitel for flere år siden, så nu er de kun til pynt i kurve og til juledekorationer.

Kommentarer

Populære opslag