Vildt i på marken og i gryden


Det her er et billede fra Skovtroldens vildtkamera. 
Det er taget i mørket en sen aften i marts, hvor der er fred og ingen farer, men vi nærmer os 1. oktober og så bliver det farligt at være en rådyr, buk.
Et af kampråbene her på matriklen lyder; Der er mad på marken.......Det betyder kig ud af et eller andet vindue, der går nogle rådyr udenfor. 
De er flotte på marken. De ligger godt i fryseren. De smager fantastisk efter en tur i ovnen eller endnu bedre efter en tur på Weber'en.
De pynter såmænd også på endevæggen i stuen (der trænger voldsomt til noget ny maling). Der lige over brændeovnen, der hvor der virkeligt er støv. 
I opsatserne kan støvet så sætte sig og afsløre samlingerne af edderkopspind...(Er der da ingen, der gør rent i det her hus længere????)

Jeg kan godt li' det meste vildt og jeg kan i hvert fald godt li' at det som jeg spiser, har haft et godt liv i det fri og at jeg ved hvor det kommer fra, men jeg indrømmer også, at når jagtsæsonen er godt i gang så drømmer jeg om frikaldeller lavet af en gris, kylling på spyd, eller bøffer til burgere af oksefars.
På det tidspunkt får Skovtrolden at vide, at kommer der en frillandsgris eller en ko for, så må han gerne skyde den, for jeg er ved at køre lidt fast i vildtkød.
Det har så aldrig endnu været tilfældet............
I aften står menuen på fasan. Der skal spises op fra fryseren inden der kommer nye forsyninger. Fasanbrysterne ligger og marinerer i rødvin, hvidløg, peberkorn, laurbærblade, timian og rosmarin, så må vi se hvordan det bliver. 
Opskriften fejler ingenting, men Haveheksen er alene hjemme indtil efter aftensmaden og jeg kan faktisk godt lave mad, men aftensmad er generalt Skovtroldens hjemmebane, så menuer med vildt er ikke lige en af mine spidskompetancer. Går det helt galt, er der garniture til hundenes aftensmad og vi andre må hente en stak pizzaer.
  

Kommentarer

Populære opslag