Stille mandag morgen....

Jeg elsker mine unger, men erkender, at alene-morgener hvor det kun er mig selv, der skal klargøres og pakkes sammen unægtelig er noget mindre stressede.
Teenagerne er ikke og har ALDRIG været morgenfriske. Alt før klokken 10.00 er stadigvæk at regne til natten og helt klart for tidligt til noget som helst......
Derfor sidder jeg nu klar med rigtig god morgenmad og har pakket mine ting inkl. æggekage til frokost. 
Jeg skal arbejde 3 dage, så har jeg påskeferie! Jeg håber, at de tre dage bliver nogenlunde stille og rolige, selvom jeg går ud fra at mange af mine kollegaer holder fri, så jeg nok er ret alene på skansen.
Sidste uge gik med 180 rundt i svingene. Jeg bryder mig ikke om så meget fart på.
Bl.a blev ældsteteenageren sådan lige rigtig syg i skolen lige på den tirsdag, hvor mor var på kursus på en fjern kant af Sjælland.
Skolen kørte hende til læge, der dog gerne ville have hende til tjek for blindtarmsbetændelse på sygehuset......
Mor afbrød fluks kurset i frokostpausen og satte kursen mod sygehuset, hvor vi så tilbragte resten af dagen og det meste af aftenen.
Kl. 20.00 blev teenageren sendt hjem med besked om, at komme igen, hvis det blev værre.
Det kunne være en ulmende blindtarmsbetændelse, men der var ikke umiddelbart tydelig tegn på det. Vi afventede de efterfølgende dage, men der er ikke sket mere, så vi slap med skrækken. Til gengæld smed staklen sig med influenza på mande-måden og ondt i hals og ører. Vi har så meget brug for noget varme, sommer og sol!  

Telefonerne åbner om tre kvarter, så jeg må hellere se at komme ud i bilen, så jeg kan sidde klar på arbejdspinden bevæbnet med topklar computer og vand og te inde for rækkevidde.
I eftermiddag skal jeg til Loop-Tjek. Det bliver interessant at høre hvor slemt det står til med kroppens tilstand. 

Rigtig god mandag, hvad enten det er en arbejds- eller feriedag. 


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag