Frisk luft på Rømø (2)

Lørdagen på Rømø blev tilbragt med en køretur til den anden ende af øen, Havneby.
Vi var der sommeren før, men tempoet og turistmængde var betydelig anderledes denne gang.
Vi tjekkede sports outlet ud og hyggede med at lave noget sandblæst glas. Det kan stærkt anbefales, hvis man er på de kanter, eller i Gilleleje, Hundested eller på Bornholm.
Se mere her: .http://www.byyou.dk/ 


Da vi var kommet hjem parkerede vi bilen og begav mod stranden. På vej ned ad stierne mødte vi denne lille fyr, der lige akkurat sad stille, så længe at vi fik et billede.


                 Og flotte svampe var der også, om de kunne spises ved jeg ikke.........
Vi spiste frokost på Cafe Fru Dax. Det er den bedste omgang tapas jeg har fået i Danmark. Jeg kommer igen!


Nede på stranden fløj denne her fine kat. Den var seriøs stor og havde masser af liner, der skulle holdes styr på.


Der var også en flok luftige køer. Bare der er lidt vind og de er sat ordentligt fast med et spyd i jorden, så er de nok nemme at passe. Gider man ikke passe dem længere, fylder de sikkert ikke meget i et skab.


Der var også flere flokke af mariehøns. Det er der selvfølgelig ofte på en strand:) men de her bed ikke og så havde de de sødeste små tynde ben, der fik dem til at se ud som om, de løb på sandet.



Her er lige et par kig ned ad stranden. Der var drager i mange størrelser, faconer og farver. De fleste var absolut ikke legetøj for børn.

Her et nærbillede af en flot meterlang sprutte, dog uden blæk.


Noget stjerne-krims-krams. Vanvittig flot og meget stabil i vinden. Den rørte sig ikke meget. Her er tågen begyndt at komme rullende ind fra havet. Den kom krybende, lukkede solen ude og tog varmen væk. Heldigvis besluttede den da, at trække sig tilbage til havet senere. 


Søheste - de var heller ikke af den mindste slags drager. Ligesom pigbolden der ligger på sandet. Man skulle kigge godt efter spyd og gennemsigtige liner på stranden for ikke at skvatte i det. Det var lidt svært, for der var så meget at kigge på oppe i luften. Det var rigtig godt vejr den weekend og jeg elsker, at være ved vestkysten af det danske land. Det er er det rigtige vand, vind og udsyn, så Rømø og drager......Vi kommer igen næste år. Første weekend i september. Vi ses.

Kommentarer

Populære opslag