Hvad bød oktober på?

Den 1. oktober skrev jeg en lille liste over hvad jeg gerne så oktober byde på:

Hvad vil jeg gerne i oktober?

Det er før set, at mine planer lider skibbrud, når det bliver hverdag. Det der så fint og gennemtænkt ud en stille aften holder ikke, når det bliver hverdagsstorm.
Så hvad nåede jeg rent faktisk i oktober?


  • Jeg var sammen med Skovtrolden og teenagerne i Danmarks radios koncerthus for at se "Den største skoledag" Det var en rigtig fin tur og et flot program. Bare at være i koncerthuset er jo en oplevelse Jeg er tilhænger af, at budgetterne holder hvad de lover og den regnefejl der var omkring opførelsen af det hus var ikke i orden. Men for pokker hvor er det fantastisk at være i. Senere har vi set lidt af "Den store skoledag" på DRs hjemmeside. Man kan faktisk se os sidde i baggrunden, da der bliver interwievet i frikvarteret.
  • Jeg holdt en hel uges efterårsferie, men teenagerne var lige et par dage i Jylland, så det blev ikke helt en hel uge med dem, men det blev en uge hvor jeg ikke lavede ret meget andet end det, jeg gad. 
  • Jeg fandt fandt mine madpakke-bøger frem og fik lavet en omgang minitærter, boller og piroger til fryseren.
  • Pynten til Halloween er det, så som så med. Der er indkøbt græskar, men der er endnu ikke sat en kniv i dem. Måske gør det ikke noget. De ligger og pynter i gården og holder bedre, når de er hele. 
  • Jeg fik bagt et stenalderbrød og det var ingen top succes. Det smagte godt, men det var ikke til at banke ud af formen og selvom jeg virkelig skar forsigtigt af det, er der alligevel kommet ridser i min pæne rugbrødsform.....Men jeg har det stadigvæk bedre, når jeg holder mig fra almindeligt brød, så jeg må prøve igen. 
  • Puderne er syet færdige og teenagerne og jeg er i gang med at male væggen bag brændeovnen med min nye ynglings-bronzemaling. Resten af stuen trænger også, måske kommer den del i november?
  • Solen og efterårets flotte farver er nydt (og mudderet efter regnen er ignoreret efter bedste evne)
  • Jeg har været langsom og nydt. Jeg har også ind imellem glemt at trække vejret og stresset lidt.... 
  • Jeg har overhovedet ikke ryddet spor op i nogen som helst del af haven, selvom den trænger. Jeg gider ikke, når alt er vådt, men det må til. Hvis jeg gerne vil holde åben have en gang, så må der noget handling til.  
  • Vores tid som marsvine-ejere sluttede efter 10 år
  •  Der blev for første gang sat fordej til honningkager over. Det projekt forventer jeg mig meget af:)
  • Jeg vandt en julekalender og fik også den fineste nissedør med tilbehør med i  pakken. Lige som jeg var ved at bryde sammen over at min hjemmelavede dør var brudt sammen.


Kommentarer

Populære opslag