Jeg elsker gaver og overraskelser!

Jeg elsker gaver og overraskelser!  
Jeg vidste jo godt lidt om, hvad der var i den fine pakke, der stod op ad hoveddøren, da jeg kom hjem fra arbejde i går.
Den kom med ind i sy-kontoret og blev åbnet. 

Jeg har været heldig, at vinde en fin julekalender til mine jyske ynglings-niecer hos Flest hverdage og jeg var også blevet varskoet om, at der var lidt mere i pakken.


Der var en nissedør! En helt rigtig meget fin nissedør sammen med en lille kælk og en pose ski med tilhørende stave. Orv manner, hvor heldigt var det lige?
Så kommer der alligevel en nissedør med pynt til, i mit køkken i år. Den kommer på vældig fint tidspunkt, lige der hvor jeg var ved at brænde helt sammen over udsigten til endnu en jul med mangel på nissedør.
Jeg havde ellers fabrikeret en hjemmebikset lille dør, men den brød helt sammen og blev så skæv, at jeg hverken syntes, at jeg ville været bekendt, at have den stående fremme, eller at den overhovedet var noget man kunne byde en nisse. 
Nissedør - tjek:-). Julekalender til niecerne - Tjek:-) Nu skal der bare foldes julebreve fra julemanden og skrives modtagere på kuverterne. Det bliver så hyggeligt.
Måske skal det være med et glas gløgg? Og er julemusik, måske at gøre lidt for meget ud af det allerede???




Kommentarer

  1. Det er altid rart, når gevinster modtages med glæde:-)
    Jeg havde jo set dine udfoldelser i nissedøre, men ikke, at det ikke var lykkedes. Et hus uden nissedør i december er jo ikke et julehjem:-)
    Og farven kan du jo selv bestemme - hvis den skal farves......
    / Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Stor glæde over nissedør:) Nu er jeg tættere på et julehjem.
      Jeg ved ikke rigtig om den skal males. På den ene side er det næste synd. Den er så fin i træet og på den anden side ville den måske også være fin i lysegrå.....

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag