Lidt færre dyr i flokken

Skovtrolden og Haveheksens cirkustelt er kendt for samlingen af dyr. Meget små dyr, Små dyr og lidt større dyr, men tiden tynder i øjeblikket ud i bestanden. 

I september var det den gamle gule hundeven, der ikke kunne mere. 11,5 år gammel og med de skavanker, som et godt og langt jagthundeliv nu engang byder på.

Pludselig var det lidt anderledes. Hun gik lidt for forsigtigt. Ville ikke rigtigt ud længere. Vandskålen blev tømt flere gange om dagen. En akuttid blev bestilt hos dyrlægen, som hurtigt konstaterede en livmoderbetændelse........

Haveheksen stortudede! og fik deja vu for den gule hundevens forgænger var også en ældre gul dame, der pludselig blev ramt af livmoderbetændelse. Hun fik først en penicillin kur. Den så ud til at virke, lige indtil at alt gik alt for stærk og hun måtte hasteopereres. Hele den tur til ingen verdens nytte. Hun døde hjemme om natten.

Det skulle denne gamle gule hundeven ikke umiddelbart igennem, men Heksen spurgte forsigtigt om der mon kunne gøres noget? Eeeejjjj, var svaret eller jo, vi kunne jo godt prøve ......meeen.....

Endnu mere stortudende tog Heksen så den allersidste beslutning omkring den gamle gule hundeven.

Om jeg ville have hende med hjem og så få en tid til aflivning senere på dagen? NEJ! Det ville jo næppe blive nemmere at køre hende ned til dyrlægen senere på dagen.

Den gamle gule hundeven blev begravet på gravpladsen inde ved egetræet i pilelabyrinten, samme sted som den gule forgænger, og tidligere tiders katte, marsvin og kaniner.

Den gule hundeven er ikke død på billedet, ligesom katten heller ikke er død - Han kan bare godt li' at sove på underlige måder.....

I dag var det så i marsvin-buret, at der blev helt stille. Ingen der tiggede mad, da jeg gik forbi buret. Der var ingen i det ene hus og det andet hus var også tomt.
Tankerne susede lige hurtigt rundt i nærheden af husets hunde og katte. Men buret havde jo været lukket? I en hule under under spåner og aviser lå det lille marsvin og var død.
8 år og en sjat måneder. Det er rigtig godt klaret. 
Hun har overlevet sine forældre og begge sine søstre med flere år. I 10 år har vi haft marsvin, men nu er det slut. Buret bliver pakket sammen og sat ud i halmladen. Hun bliver begravet i morgen i en skotøjsæske med tørt hø og en tot af den dejligste kløver. Inde ved egetræet i pilelabyrinten som det hør og bør. Sammen med alle de andre.  
Det er rart, at have dyr - Det er faktisk svært at forestille sig et liv uden, men det er sejt, når der skal siges farvel og ét vi skal absolut ikke have xx dyr igen ligger hver gang forrest på tungen.

Til foråret skal vi dog nok alligevel have en ny gul hundeven hvalp, men teenagerne er blevet store, så der kommer ikke flere marsvin. 

Hvem skal nu spise de yderste blade af salathovederne? Og agurke-enderne?